I romanen PARCELHUS genbesøger forfatteren Pablo Llambias sin opvækst i den lille by Gug ved Aalborg. Med de konservatorieuddannede forældre og den argentinske far var deres lille hjem med det store klaver en eksotisk størrelse midt i det gryende parcelhus-Danmark. Det var et kulturelt hjem og ved at gå helt tilbage til de første mennesker, der ankom til Gug i den tidlige jernalder, skriver Pablo Llambias historien om menneskets brug af redskaber og bearbejdning af omgivelserne og viser på den måde, hvordan kunst og liv ikke kan adskilles.
Vi er stødt på 9 anmeldelser af bogen "Parcelhus" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bukdahl 10-02-2023
Generøs
Parcelleret hjerterum
Pablo Llambías skriver klart og groovy fragmenteret om lykken og skammen i sin barndoms åh så aalborgensiske, tangentmæssigt privilegerede parcelhus. [Kort uddrag]
Kombinerer et rigt, virkelighedsforankret stof med en præcist fabulerende hittepåsomhed
Et både blidt og viltert værk om 1970’ernes fremspirende velfærdsstat
I sin nye roman bevæger Pablo Llambias sig veloplagt mellem personligt erindringsstof, essayistik og (slægts)historisk fantasy. En fabulerende rejse mod fortiden. [Kort uddrag]
Pablo Llambias erindringsbog om velfærdsstatens første børn er lidt af en vildbasse, der kan læses som et kunstværk, der på ret underholdende vis stritter i alle retninger. [Kort uddrag]
Parcelhuset bliver på en og samme tid en parodi og et melankolsk minde fra det spirende velfærdssamfunds fantasiløshed i Pablo Llambías' sofistikerede roman. [Kort uddrag]
En ambitiøs, rig og alsidig men også knirkende bog
Jazzede erindringer fra parcelhuset i Hug
Pablo Llambías skriver enkelt, ærligt og hudløst godt om barn- og ungdommens tvivl og usikkerhed i sin nye bog Parcelhus, der modigt eksperimenterer med genrefusion og samspil mellem tidsbilleder fra 70’ernes velfærdsstat og tidernes morgen, skriver Bo Heimann. [Kort uddrag]