En stærk og venlig mand dukker op af en sø for at udfordre noget ondt. En flok fremmede på nettet kommer til undsætning, når det virkelig gælder. Der er et mystisk lys i skoven om natten, en stærk omfavnelse på en grå parkeringsplads, en uventet ven til en anspændt familiefrokost.
Soft Boys er ti noveller om ti teenagedrenge i en landsby i Danmark. Alle drengene er lidt ved siden af det hele. Lidt underlige på hver deres måde. Måske forstår de ikke rigtigt koderne, eller også er de ligeglade.
Det er fortællinger om at være følsom og anderledes, om ensomhed og frygt, forelskelse og begær. Og om ømhed og omsorg i en kold og hård verden. Indimellem kommer der nogen, når man har brug for hjælp.
Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Soft Boys" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Linea Maja Ernst 17-03-2023
En kende fersk ... skæv uden at være rigtigt forrygende
Se mit opløste liv
Testosteron. Uanset om man har forelsket sig i Justin Bieber, en kulørt kæmpedildo eller en brutal ungersvend, er det i sidste ende et spejlbillede, man begærer. Tre nye bøger om mandlig kærligheds omveje og vildveje. [Kort uddrag]
Selvom novellerne er fine hver for sig, bliver læseoplevelsen dog for monoton
Hårdt liv for bløde teenage-drenge
De 10 noveller i ’Soft boys’ portrætterer unge mænds ensomhed og identitets-søgen på rørende og autentisk vis, men teksterne bliver for monotone. [Kort uddrag]