DE UANSVARLIGE fra 1933 er en genopdaget klassiker i dansk litteratur, skrevet af den i dag næsten ukendte forfatter Hulda Lütken (1896-1946). En mørk og kompromisløs fortælling om begærets ødelæggende kræfter, om voldtægt og skam - men også om kvindeligt sammenhold og modstandskraft.
Agathe er femten år, da hendes stedfar begynder at begære hende. Hun er et svigtet og ensomt barn, og i et djævelsk ønske om at fratage sin mor magten, opmuntrer hun sin stedfars lyst. Imens længes hendes lillesøster Erna efter kærllighed, men længslen slukkes brutalt, da hun møder den charmerende, men iskolde Ferdinand Olsen.
DE UANSVARLIGE er - som Tom Kristensen skrev i sin anmeldelse af romanen - "en knytnæve i bordet". Hulda Lütken kontroversiel i sin samtid, hvor de færreste skrev nuanceret og råt om kvindeligt begær. Et tema, hun har tilfælles med den senere Tove Ditlevsen, som da også nævner hende blandt sine helt store forbilleder.
DE UANSVARLIGE indgår i Gyldendal Nordisk. Gyldendal Nordisk er glemte og kendte klassikere fra den tid, hvor det nordiske selvbillede bliver skabt på diskussioner om køn, klasse, tro og moral. Det er radikale værker, der forandrede verden og som stadig er spillevende.
Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "De Uansvarlige" i de 484 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
P
i Politiken
anmeldt af Benedicte Gui de Thurah Huang 21-02-2024
Hulda Lütken skriver uskolet, uregerligt, modigt og trodsigt om det begær, som driver både voksne mænd og purunge kvinder ud over kanten. [Kort uddrag]
Genudgivelse af Hulda Lütken er en undersøgelse af kvinders skyld, skam, synd, valg og ansvar
Gyldendal har genudgivet Hulda Lütkens De Uansvarlige fra 1933. Bogen er en undersøgelse af kvindelivet. Den er vild, ambitiøs og storladen, men også famlende, skriver Inger Tejlgaard Olesen Ravn i sin anmeldelse. [Kort uddrag]
Forfatter Hulda Lütken er efter mange års glemsel tilbage på de danske boghylder, denne gang med genudgivelsen af De Uansvalige (1933) under Gyldendals ’Nordisk-serie’. Her er samfundskritikken nærmest til at tage og føle på, når emner som begær og religion, svigt, skyld og skam behandles. De Uansvarlige er en fortælling om mennesket, og hvordan det styres af sit begær. [Kort uddrag]