På besøg hos fortidens kvindefællesskab
Jeg mødte Læsøs kvindelige beboere for første gang, da havet gav den druknede Signe tilbage til øens kyst i 1780. Jeg kunne se for mig, hvordan nogle af kvinderne med ubetinget kraft forsøgte at genoplive hende, mens andre tøvede. Det er på denne strand anmelderroste Anne Lise Marstrand-Jørgensen åbner sin roman Ræveår, og herfra bevægede jeg mig som en spyflue rundt blandt kvindernes daglige gøremål, hemmeligheder og kamp for at høre til i et livsnødvendigt fællesskab. [Kort uddrag]