Vi ses i august af Gabriel García Márquez
62/100
Glimrende bog
ifølge 6 anmeldere

Ana Magdalena Bach sidder i baren på sit hotel på en caribisk ø og nyder stemningen, musikken og den varme, sydlige aftenluft. Hvert år den 16. august rejser hun til den lille ø for at lægge blomster på sin mors grav og indvi hende i sine inderste tanker. Denne aften får hun øjenkontakt med en mand i baren, og en længe glemt lidenskab blusser op i hende. Hun er lykkeligt gift og har to børn med den eneste mand, hun nogensinde har elsket, men måske er det muligt at blive en anden, mere løssluppen udgave af sig selv, om det så bare er for en enkelt nat. 


Vi ses i august af Gabriel García Márquez er en fortælling om en kvindes begær og drømme, bekymringer og sorger, og om den længsel efter frihed og selvstændighed, som kun vokser sig større, hvis den ikke får lov at leve. 


Gabriel García Márquez (1927-2014) var en colombiansk forfatter, journalist og samfundsdebattør. Han modtog Nobelprisen i litteratur i 1982 og anses som en af det 20. århundredes mest betydningsfulde forfattere. Ved sin død i 2014 efterlod han det ufærdige, uredigerede manuskript til Vi ses i august, der nu udkommer for første gang verden over.


Denne bog er oversat af Annette Rosenlund

De bedste priser:
NetboghandlerPrisPris inkl. fragt
iMusic.dk190,00
williamdam.dk191,00
Saxo.com199,95
Gucca199,95
Bog&ide249,95
Vi ses i august af Gabriel García Márquez

Vi ses i august

af Gabriel García Márquez

Oversat af Annette Rosenlund

Indbundet bog, 128 sider

ISBN: 9788702410082

Udgivet 05-03-2024 af Gyldendal

6 boganmeldelser

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Vi ses i august" i de 488 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

50/100
P
i Politiken
anmeldt af Kim Skotte 23-03-2024
Stemningsfuld og velkomponeret
Mestre laver andet end mesterværker, og det gjaldt også for García Márquez
Skal vist dampe af erotik, men det er snarere lige før, det støver fra lagnerne
50/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Rasmus Vangshardt 22-05-2024
Ikke noget hovedværk ... men vi skal selvfølgelig sige ja tak, når der er mere Márquez at hente

Latinamerikansk fortælleglæde på europæisk eventyr

Litteratur fra Sydamerika nyder global succes i disse år. Det danske bogmarked leverer baggrundsfejring med udgivelse af værker af to af den latinamerikanske litteraturs nestorer [Kort uddrag]

83/100
N
Fremragende anmeldelse fra Nilles litteratur
anmeldt 04-07-2024
Historien er smuk og rørende og skønt fortalt
67/100
BB
Glimrende anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt af Karen Møldrup Rasmussen 12-05-2024
Bider sig fast og gør indtryk
67/100
BB
Glimrende anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt af Karen Møldrup Rasmussen 12-05-2024
Skrevet med en ømhed, varme og fylde
Bider sig alligevel fast og gør indtryk
67/100
A
Glimrende anmeldelse fra ATLAS
anmeldt af Jeppe Lauridsen 17-08-2024
Stilfærdig, let

Den rådne guavafrugt

To kortromaner fra Gabriel Garcia Márquez’ hånd, en nyoversat og en nyudgivet, er gode påmindelser om, at den colombianske mesterforfatter kan værdsættes for andet og mere end det magiske i magisk realisme. [Kort uddrag]