Monique flygteraf Édouard Louis

Familiens elendighed bliver dens egen redning

Moderen flygter fra sin dumme skid af en mand i Édouard Louis’ seneste beretning om sin dysfunktionelle familie. [Kort uddrag]

En politisk lussing til de privilegerede

Édouard Louis fortsætter sin udforskning af magtforhold, privilegier og social uretfærdighed. Tonen er blødere og mere forsonende end tidligere, men beskrivelsen af hans mors liv i den franske underklasse er stadig fuld af smerte. [Kort uddrag]

Solnedgang over vreden

Frankrig. Édouard Louis skriver om social uretfærdighed og sin opvækst i arbejderklassen. Igen. Denne gang desværre uden den indignation og gennemborende skrift, som kendetegner forfatterskabet. [Kort uddrag]

Slut på familiehistorien

I ’Monique flygter’ får vi beretningen om, hvordan Édouard Louis’ mor efter et brud med én voldelig mand finder en ny og også må flygte fra ham. Desværre er prosaen fuld af floskler. [Kort uddrag]

Hjertevarme og systemkritik i et formfuldendt kvindebillede

Mange generationers vold bliver brudt, da Edouard Louis’ mor, Monique, som 55-årig rykker sine rødder op fra sit tredje forhold til en dranker. Hun flygter fra daglig ydmygelse og hjemmets fængselsagtige vægge. Louis skriver, at frihed kommer i forlængelse af lidelse, og vi er ikke i tvivl om, at Monique kender til begge dele. [Kort uddrag]

Édouard Louis’ nye roman går endnu dybere i fattigdommens vold

Endnu en roman fra Édouard Louis om løsrivelse og skam, men, skriver litteraturanmelder Christine Lind Ditlevsen, det er igen en nødvendig bog, for i takt med at Louis forstår stadig mere af sin barndom og dens baggrund, forstår vi læsere mere om fattigdommens vold – og hvorfor det er så svært at flygte fra den. [Kort uddrag]