Argumenter for mændFra Rigtige Mænd til mangfoldig maskulinitetaf Svend Aage Madsen

Vi har et gigantisk problem med ligestillingen i Danmark

Og det er ikke (de hvide) kvinders muligheder på chefgangene, der må mere på dagsordenen. Snarere må vi hanke op i os selv for ikke at glemme mændene på bunden. Tallene for mænds mistrivsel er så høje, at det er slående, vi ikke taler mere om det. For de fortæller os, at vi stadig ringeagter mænd, der har det svært, når vi har ladet problemet vokse sig så stort. Randmændene har tre-fem gange større risiko for at begå selvmord. 30 procent har ingen at tale fortroligt med. Dobbelt så mange mænd end kvinder har et alkoholmisbrug. 75 procent af de hjemløse er mænd. 83 procent af de spilleafhængige er mænd. »For tiden lader vi en fjerdedel af alle mænd sakke agterud i sundhed og trivsel – det er omkring en halv million mennesker. 25 procent af dem dør, før de er fyldt 65 år,« skriver Svend Aage Madsen. Han er forskningsleder ved Rigshospitalet samt formand og medstifter af Forum for mænds sundhed. I sin nye bog, »Argumenter for mænd«, sætter mandeforskeren et indsigtsfuldt og empatisk fokus på den ændrede faderrolle, mændenes udfordringer i sundhedsvæsnet, uddannelsessystemet og deres manglende nære relationer. Alle steder står det skidt til. Bogen er afgørende læsning for alle, der interesserer sig for kønnede problemer. Dem har også mændene rigeligt af. De ensomme mænd Mændenes vilkår har forandret sig, i takt med at kvindernes uligestilling er blevet bedret. For størstedelen, skriver Svend Aage Madsen, går det jo godt. Familien, følelserne og forældreskabet er mere i fokus, og det er godt for mændene at elske og blive elsket af deres nærmeste frem for at være den sure, fraværende far, der har hersket med en bjørns uhyggelige ulmen i familien siden industrialiseringen. Så hellere fartrøst og forbilleder på fædrebarsel. Men for en fjerdedel er den gal. Tidligere klarede mændene sig godt i skolen og på arbejdspladserne. Det plejede at være forventeligt, at man i løbet af sit liv ville møde en kvinde, man kunne elske og gifte sig med, senere stifte familie – men nu ender flere og flere mænd deres tilværelse ensomme og alene. Problemerne starter tidligt og tager til. Drengene får gennemsnitligt dårligere karakterer end deres veninder i folkeskolen og gymnasiet. Søger de hjælp her, er det for at håndtere misbrug og koncentrationsbesvær, mens pigerne lider af eksamensangst og præstationspres. Oftere ender de som ufaglærte singler uden børn. Mændene på bunden dør hyppigere af alt fra kræft til diabetes, fordi ingen hjælper dem til lægen (som de heller ikke kan kommunikere med). De taler ikke fortroligt med nogen – og så kan man jo i sin ensomhed ende på internetfora med incels og andre fortabte og hævngerrige mænd. Men gennem forsker Svend Aage Madsens empatiske blik for mændene forstår man, at det at være mand i vores nutid kan være medvirkende årsag til, man ender som en uhyggelig type. Løsningen er at lade sig inspirere af kvindernes kamp for ligestilling. Ikke at blive vred eller føle, at noget bliver taget fra én, fordi kvinderne pludselig (også) begynder at fylde på arbejdsmarkedet og studierne, skriver Svend Aage Madsen klogt. Mændene har ikke været gode til at se sig selv som køn. Men det private er politisk – også for dem. Hellere farmand end pater familias Man skal ikke åbne mange aviser – eller være længe på sociale medier for den sags skyld – for at indse, at manderollen er under total forandring. Sportsstjerner har deres tumlinger med på podiet, og popstjerner synger om at græde mandetårer. Samtidig vil techmoguler igen være bøffede og skyde vildsvin med bue og pil. Identiteten sejler for den tidligere så stabile pater familias. Det er, som om ingen rigtig kan finde ud af, hvordan man(d) er en mand længere. Hvilken mulighed. Svend Aage Madsen tilbyder et svar. Et smukt både-og. En mangfoldighed af maskulinitet, hvor man hverken er »toksisk« eller »skrøbelig«, men snarere hel og menneskelig. Og så skal vi holde op med at forvente, at der inden i enhver mand bor en følsom kvinde, der bare venter med at komme ud og sætte ord på. Mandens følelsesliv er lige så rigt som kvindens, det udtrykkes bare anderledes. Vil man lytte til hans indre, skal man måske spørge anderledes ind. Virker manden vredladen og irritabel, er han måske mest ked af det. Og han er lige så god en far, som mor er mor. Det viser Svend Aage Madsens forskning. Børnene elsker farmand, og de trives lige så meget, når han er den primære omsorgsperson, som når mor er det. Antropologen Margaret Mead argumenterer ovenikøbet for, at mænd er blevet forment adgang til deres spædbørn gennem historien, fordi de foretrækker at pludre og nusse derhjemme frem for at jage og samle ude i verden, skriver Svend Aage Madsen. Mandeforskeren er et på alle måder mere begavet og empatisk forbillede end mænd som synes at mene, at det var så meget bedre at være mand i gamle dage. Hvis baller var så bestandigt sammenknebne, at det forårsagede livslang følelsesmæssig forstoppelse og børn, der var enten halvt eller helt bange for én. Det er spild af liv. I dag må mændene have lov til at føle sig værdifulde og stærke, vise omsorg og skrøbelighed på én gang. Særligt de sidste 25 procent. [Kort uddrag]

Den moderne mand på briksen

Mænd og maskulinitet diskuteres ivrigt, nu også i to nye bøger, der dårligt kunne være mere forskellige. De viser, at samtale er vigtig, men måske også pløkumulig. [Kort uddrag]