I mine lykkelige nætteraf Prins Henrik

Prins Henriks anakronismer

Pris Henrik er en produktiv digter og i hans nyeste digtsamling er digtene gengivet både på fransk og oversat til dansk. På fransk er digtene klassiske, som kun franske digte kan være det. Smukke, melodiske, bløde og behagelige. I oversættelsen går dette dog tabt, da den danske gendigtning ikke tager hensyn til originalernes rimfødder, men tværtimod gendigter mere frit. Digtene er smukke, men prinsen skriver anakronistisk og ude af trit med den moderne verden og det virker derfor for pænt og ufarligt til virkelig at røre læseren. [Kort referat]

Henrik bliver aldrig digterkonge

Langt de fleste af prinsgemalens digte er forfattet i et 'højstemt og parfumeret sprog fuld af mølædte metaforer og skingre bogstavrim', men bogen indeholder trods alt enkelte fine digte, som disse fire linjer: 'Evig er kærligheden / smidig som en orm, / der nøgen og kold / glider op mod vinden.' De seks sarte akvareller, som dronning Margrethe har bidraget med, 'rummer dog mere poesi end samtlige bogens digte tilsammen.' [Kort referat]

Vorupeur rimer på fleur

Prins Henriks digte er 'noget forfinet, højtravende bav,' men den ros skal han have, at han rimer som en freestylende rapper. Desværre kun i de originale franske digte, som Niels Lyngsø har valgt at oversætte til totalt rimløst dansk. Og så er der ikke særlig meget at komme efter. [Kort referat]

Gammel vin på nye flasker

Prins Henriks digtsamling fremtræder ikke mere 'originalt, end når en abe drejer håndtaget på en lirekasse.' Teksterne er himmelråbende banale, 'ingen billeder er overraskende eller prægnante og ingen refleksioner hævet over det middelmådige bon mot.' I den udstrækning indholdet kan kaldes digtning er det snarere en imitation, der 'lader hånt om de sproglige udsagn, erfaringer og niveauer, som digttraditionen ellers beskæftiger sig med.' [Kort referat]