Dansk film under nazismenaf Lars-Martin Sørensen

Man må sno sig

Detaljerigdommen er umådelig i filmhistorikeren Lars-Martin Sørensens mursten af en bog om dansk film og nazismen, især under krigen. Den er 'fabelagtigt oplysende og spændende' og 'et fornemt eksempel på grundig, minutiøs og fremagende forskning' – i anmelderens øjne på disputatsniveau på trods af enkelte skønhedspletter. [Kort referat]

Dansk film i skyggen af nazismen

Lars-Martin Sørensens bog om det danske filmmiljøs velvillige samarbejde med nazisterne før og under besættelsestiden er 'en vigtig afdækning af det medløberi, der skete i 1930erne og 1940erne.' Nogle af bogens konklusioner er måske nok trukket lige lovlig hårdt op, men den føjer sig flot til den række af bøger, der gør op med 'et forlorent billede af en næsten forenet befolkning, der stod sammen i kampen mod nazismen.' [Kort referat]

Antinazistisk skalpejagt

Omfanget af Lars-Martin Sørensens research til denne bog om den danske filmbranche før, under og efter besættelsestiden er ganske imponerende, og der er både interessante personhistorier og 'interessante beskrivelser af handlemåder og mekanismer i branchen.' Men mange steder konkluderes og beskyldes der på 'tyndt og spekulativt grundlag,' og forfatteren er meget hurtig til at trække nazi-stemplet og trykke det på navngivne filmfolk. 'Bogens største akilleshæl er imidlertid, at den historiske kontekst – den danske besættelsestidsvirkelighed – beskrives stort set løsrevet fra den eksisterende besættelsestids-forskning og ofte fejlagtigt og fordrejet. I stedet bygges konteksten på, hvad der forekommer at være fordomme og letkøbt forargelse.' Det svækker i betydelig grad bogens troværdighed. [Kort referat]