100 års katastrofer af Rasmus Dahlberg
66/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere

100 års katastroferNår menneske og maskine går fejl af hinandenaf Rasmus Dahlberg

TEKNOLOGI OG TRAGEDIER GENNEM 100 ÅR.

Siden luftskibe og fly omkring år 1900 erobrede luften, og skibene blev til flydende kolosser,
har den lurende katastrofe været den teknologiske udviklings evige skygge. Titanics forlis lammede verden, men siden er vi gang på gang blevet mindet om, at tragedien aldrig er længere væk end et øjebliks uopmærksomhed eller et svagt øjebliks hovmod.
I 100 års katastrofer beskriver historiker og forfatter Rasmus Dahlberg 11 af de seneste
100 års mest spektakulære katastrofer i dramadokumentarisk form. Vi er med på broen på Titanic i de skæbnesvangre minutter, før et isbjerg river skibssiden op. Vi er med raket-konstruktør Mikail Jangel helt ude på afyringsrampen den oktoberdag i 1960,
da hele det sovjetiske rumprogram forsvinder i en gigantisk ildkugle, og vi er med fra det banale tab af en papkasse, til et inferno af ild og eksplosioner ryster Seest ved Kolding.
Med sin store viden om katastrofe- og videnskabshistorie analyserer Rasmus Dahlberg de 11 katastrofers årsager og virkning og giver et bud på, hvilke katastrofer vi vil se i fremtiden.
De bedste priser:
Streaming-tjenesteAbonnementspris
Lyt gratis i 14 dage hos BookBeat

BookBeat tilbyder streaming af flere end 800.000 e- og lydbøger for kr. 59 om måneden. Basis-abonnemenetet er 20 timer om måneden, men BookBeat tilbyder også mere end 3 timers daglig lytning for kr. 129 om måneden.
Hent app'en til din smartphone, tegn abonnement og vælg frit blandt dine favoritter.

Læs eller lyt hos Mofibo

Læs og lyt til denne og andre gode bøger i op til 20 timer for kr. 89 om måneden.
Mofibo giver også mulighed for 100 timers lytning for kr. 129 om måneden eller ubegrænset lytning for kr. 149 om måneden.
Tilmeld dig herover, download app'en og så er du i gang.

100 års katastrofer af Rasmus Dahlberg

100 års katastrofer

af Rasmus Dahlberg

Ebog (ePub), 328 sider

ISBN: 9788711380260

Udgivet 23-08-2012 af Lindhardt og Ringhof

3 boganmeldelser

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "100 års katastrofer" i de 488 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af David Rehling 24-08-2012
Ægte interessant og dragende

Katastrofalt dragende

Katastrofehistoriker Rasmus Dahlberg 'hvivler læseren gennem katastrofe-genfortællinger' fra de sidste 100 års sammenstød mellem mennesker og maskiner. Bogen er en stærkt revideret udgave af 'Den menneskelige faktor: Historiens svageste led' fra 2004, og den nye udgave inkluderer bl.a. betragtninger over Costa Condordia-ulykken ved Italiens middelhavskyst i år. Det er dragende læsning, som ikke blot opholder sig ved spændingsmomentet, men også sætter de katastrofale hændelser i teoretisk perspektiv gennem inddragelse af bl.a. adfærdspsykologi og sociologi. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Claus Mechlenborg 30-08-2012
Interessant og yderst velskrevet ... sætter gang i eftertænksomheden

Når man længes efter hærværk og katastrofer

Historikeren Rasmus Dahlberg har komponeret en 'interessant og yderst velskrevet' rundtur blandt de seneste 100 års menneskeskabte katastrofer. Titanics forlis er naturligvis med ligesom krydstogtsskibet Costa Concordias forlis den 13. januar 2012. Bogens i alt 11 katastrofer kan synes af lidt, men forfatteren bruger dem som springbræt til at fortælle vidende om katastrofer generelt. 'Man keder sig ikke under læsningen' og på trods af adskillige skønhedsfejl såsom gentagelser og forkerte årstal, så er det en bog, der 'sætter gang i eftertænksomheden.' [Kort referat]

50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henrik Jensen 12-09-2012
Som at surfe på Wikipedia

Fra den ene ulykke til den næste

Rasmus Dahlberg beskriver en række katastrofer fra 1904 til 2004, hvor mennesker har stolet for meget på maskiners og deres egen ufejlbarlighed. Efter hver katastrofe-kapitel lister forfatteren en række ting, som man kan lære af den historie. Spørgsmålet er, om man husker den viden næste gang man befinder sig i en brændende skyskraber eller i et fly på kollisionskurs. [Kort referat]

Ikke lagt online