+ Læs mere
Vi er stødt på 12 anmeldelser af bogen "Min kamp 1" i de 483 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
På sporet af den tabte far
Første bind af Knausgårds planlagte romanserie er særdeles lovende. Forfatterens penneføring er moden, nuanceret og skarp, og han væver ubesværet fortid og nutid, fortælling og essayistisk refleksion sammen i en komposition, der vækker associationer til fx Marcel Proust, Robert Musil og Thomas Mann. [Kort referat]
Karl Ove Knausgård: Min kamp
Første bind af Karl Ove Knausgårds 6 bind lange erindring, Min kamp, er en intens, dyb og alvorlig selvbiografi om døden og kunsten og alt det ind i mellem. Knausgårds sproglige elektricitet og hans evne til at diagnosticere sin egen smerte gør fortællingen om faderens selvmord, sin egen kunstneriske kamp og døden som livsledsager til moderne nordisk romanhistorie. [Kort referat]
En mund fuld af jord
Det er en meget gribende erindringsbog, Karl Ove Knausgård har forfattet, der i bund og grund er fortællingen om en far, der fik så meget at sige for hovedpersonens – hvis navn er det samme som forfatterens – liv, og som han må gå meget igennem for at sige farvel til. Faren er alkoholiker og drikker til sidst sig selv ihjel. Bogen har fået meget omtale og er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. [Kort referat]
Skamløs knægt
Forfatteren nordmanden Karl Ove Knausgård første del af sit liv i en serie på planlagte seks bind. Den er blændende i sine beskrivelser af forholdet til faderen, der ender med at drikke sig ihjel. Indholdet er helt uden personlig censur, og bogen har da også kostet forfatteren en sagsøgning for æreskrænkelse, men den er det hele værd! [Kort referat]
Grande litteratur og grande skandale
Karl Ove Knausgård har i ”Min kamp” besluttet sig til at være ærlig, når han fortæller sin livshistorie. Hensynsløst ærlig. Siger han. Men selv om det på alle måder er gruopvækkende ærligt, så spiller Knausgård altså også på en dobbeltkontrakt: Dette er tæt på virkeligheden, men også fiktion. Dog ikke mere end, at farens familie kalder det »judaslitteratur« og truer med at anlægge sag. [Kort referat]
Norsk sensationsroman er overvurderet
Første bind af Karl Ove Knausgaards erindringer går tæt på forfatterens barndom og problematiske forhold til sin far, men den efterfølgende selvanalyse forbliver noget overfladisk og banal. Sine steder er bogen fuld af effektive stemningsbilleder. [Kort referat]
Medrivende malstrøm
Med sine ”hypersensitive sansninger af omverdenen” leverer Karl Ove Knausgård stor litteratur, som man stille og roligt suges ind i. Lige pludselig har man læst 40 sider om trappevask. Det er kun muligt når forfatteren skriver djævleblændt godt og portrætterer sig selv hudløst ærligt og på godt og ondt. [Kort referat]