For enden af regnbuen
Valhalla genfortæller myterne fra nordisk mytologi, men tegneserien er også et eventyr i sig selv. I dette bind kan du blandt andet læse om, hvordan det hele begyndte, hvordan guderne kom til at se ud, som de gør, og hvor Quark kommer fra.
Valhalla: Den samlede Saga, bind 1-5 indeholder alle historierne fra de 15 album i Valhalla-serien, samt et væld af ekstramateriale. Bindet her indeholder blandt andet en ny myte om Odins rejse og en bonustegneserie om sagnhelten Regnar Lodbrog. I hvert bind af sagaen får du desuden teksterne til de originale myter. Vi følger den spændende vej fra myte til tegneserie, og det hele er ledsaget af flotte illustrationer, alternative forsider, studier, plakater og skitser … masser af skitser!
Dette bind indeholder historierne
1: Ulven er løs
2: Thors brudefærd
3: Odins væddemål
+ Læs mere
Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Valhalla: Den samlede saga 1" i de 484 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Action i Asgård, Midgård og Udgård
Tegneserien Valhalla udkommer nu i fem samlebind med masser af ekstramateriale som fortæller hvordan serien er blevet til, hvilke sagn hver historie er lavet over og - hvis man ellers skulle have været i tvivl - beviser serien sig som en ægte dansk tegneserieklassiker. [Kort referat]
Stordåd i stribeform
En tegneserieelskers hjerte svulmer af stolthed over hvor forrygende originalt, kreativt og omhyggeligt de 15 bind i den mægtige Valhalla-serie er tænkt og udført. ”Intet hjem bør være den samlede udgivelse foruden.” [Kort referat]
Den helt store saga
Henning Kure og Peter Madsens danske Valhalla-serie er en både underholdende og kunsnerisk vellykket indføring i nordisk mytologi og vikingetid. Samtidig er serien et stykke tegneseriehistorie om en succesfuld dansk forlagssatsning på området. [Kort referat]
Halleluja for Valhalla
Det er nu 31 år siden første bind af den fabelagtige danske tegneserie Valhalla første gang udkom. Nu har man udgivet bindene i nogle fine samlede udgaver med tre bind i hver, samt masser af dygtigt lavet ekstramateriale. Udviklingen i tegneserien er ikke svær at få øje på. [Kort referat]
Den nordiske mytologi lever videre i dag
Dette er en genudgivelse af den vikingesaga, der startede for over 30 år siden med Peter Madsen i spidsen. Tegningerne og teksterne er fantastiske og giver et godt indblik i det oldnordiske, i nordisk mytologi og vikingetiden. Dette er en samlet udgave, hvor tre hæfter udkommer i et med relevant ekstramateriale. [Kort referat]
Kulørte serier for komplettister
[Om hele <a href='/serie/valhalla-samlet'>serien</a>] Man bliver ikke blot fremragende underholdt af denne samlede udgivelse af hele Peter Madsens Valhalla-serie. De enkelte historier er suppleret med forstudier og en ledsagende tekst, som forklarer hvilke sagn, de hver især bygger på, så man bliver også klogere af at læse denne danske tegneserie-klassiker. [Kort referat]