Hassan gør det stadig godt
Hassan Preisler blander 'selvbiografi og minoritetsdebat, familiehistorie og fiktion, selvbekendelse og rejsebeskrivelse, løgn og tilsnigelser og anekdoter' i denne debatroman om en præmieperkers identitetskrise. Han skælder ud på sig selv og danskernes repressive tolerance med et smittende sprogligt flow i en ofte forrygende prosastil hvor og'erne hober sig op som hos en nutidig Dan Turèll. Indimellem føles det dog som at blive kværnet af sprog, der aldrig standser, og forfatterens tilbagevendende betragtninger om identitetsløshed er måske ikke så unikke, som han gør dem til, for lider vi ikke alle sammen – hvide, brune og sorte - af 'identitetsforstyrrelser, når vi træder ind i nye sociale rum og i nye globale rum?' [Kort referat]