Blå luft af Ann Cleeves
66/100
Glimrende bog
ifølge 2 anmeldere

En gruppe venner, der har holdt sammen siden universitetstiden, rejser fra Londons storbyliv til Unst, Shetlandsøernes nordligste ø, for at fejre, at en fra gruppen skal giftes med en shetlænder. Men sent om natten under bryllupsfesten forsvinder én af vennerne, Eleanor – tilsyneladende i den blå luft. Det er midsommer, en tid med lyse nætter og uforudsigelig tåge på Shetlandsøerne.

Dagen efter opdager Eleanors veninde Polly en e-mail. Det ligner et selvmordsbrev fra Eleanor, hvis lig kort efter bliver fundet.

Vicepolitikommissærerne Jimmy Perez og Willow Reeves bliver sendt til Unst for at undersøge sagen. Før Eleanor forsvandt, mente hun, at hun havde set spøgelset af et barn, som druknede i 1920’erne. Hendes venner havde fundet hendes interesse for spøgelset nærmest sygelig, men Perez og Reeves bliver hurtigt overbeviste om, at der gemmer sig mere bag Eleanors død, end de først troede.

Ann Cleeves’ bemærkelsesværdige Shetland-roman udforsker spændinger mellem det traditionelle og det moderne – spændinger, der ligger dybt i hjertet af lokalsamfundet – og hvordan begivenheder, der fandt sted i fortiden, kan have en ødelæggende effekt i nutiden.

Blå luft er en del af Ann Cleeves’ Shetland-serie, der er filmatiseret af BBC og følges af millioner af seere over hele verden. Bogen udkom første gang i 2014. Bøgerne kan både læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig.

Ann Cleeves (f. 1954) er en britisk forfatter, der blandt andet står bag en lang række krimier, der er udkommet i mange lande verden over. Hendes bøger om kriminalkommissær Vera Stanhope er blevet lavet til en populær krimiserie af ITV med titlen ”Vera”, og bøgerne om mord på Shetlandsøerne er blevet lavet til krimiserien ”Shetland” af BBC. Begge har ligesom bøgerne, de er baseret på, nået et stort publikum i store dele af verden. Ann Cleeves har modtaget flere udmærkelser for sin forfattergerning og blev blandt andet Officer of the Order of the British Empire i 2022.

"Ann Cleeves, der har kritiseret kriminalforfattere for en forkærlighed for ultravold, holder sig hellere til psykologi og beskrivelser af barske miljøer og kuldslåede skæbner på den fjernt beliggende øgruppe (...) forholdet mellem især politikollegerne er beskrevet med indlevelse og humor."

- 4 hjerter, Politiken

"Naturen drager, og forfatteren Ann Cleeves er eminent til at formidle miljøbeskrivelser – både på det overnaturligt naturskønne plan, men så sandelig også hvad angår det landsbyliv, som hersker i området."

- Fyns Amts Avis

"Bogen er velfortalt og spændende, og hun er god til at formidle den særlige stemning i et lille tyndt befolket lokalsamfund, og den store betydning naturens kræfter har på livet på de små udsatte øer. Er man blevet lidt "mæt" af de mange skandinaviske krimier, er denne serie en rigtig god afveksling, og er man glad for engelske provinskrimier er den et must."

- Dagbladet Køge

De bedste priser:
Streaming-tjenesteAbonnementspris
Lyt gratis i 14 dage hos BookBeat

BookBeat tilbyder streaming af flere end 800.000 e- og lydbøger for kr. 59 om måneden. Basis-abonnemenetet er 20 timer om måneden, men BookBeat tilbyder også mere end 3 timers daglig lytning for kr. 129 om måneden.
Hent app'en til din smartphone, tegn abonnement og vælg frit blandt dine favoritter.

Læs eller lyt hos Mofibo

Læs og lyt til denne og andre gode bøger i op til 20 timer for kr. 89 om måneden.
Mofibo giver også mulighed for 100 timers lytning for kr. 129 om måneden eller ubegrænset lytning for kr. 149 om måneden.
Tilmeld dig herover, download app'en og så er du i gang.

Blå luft

Blå luft

Oversat af Brian Christensen

Indlæst af Thomas Gulstad

Lydbog til download

ISBN: 9788711457740

Udgivet 26-02-2024 af Lindhardt og Ringhof

2 boganmeldelser

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Blå luft" i de 488 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Anne Bech-Danielsen 08-02-2015
Indlevelse og humor
Ikke lagt online
67/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Bente Wiik 30-01-2015
Man får lyst til at tage til Shetlandsøerne efter at have læst denne bog
Ikke lagt online