+ Læs mere
Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Syndflodens år" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Jordens undergang!
Margaret Atwood fortsætter dystopien fra sin roman Oryx og Crake fra 2003. Denne gang følger vi to kvinders kamp for overlevelse i en verden, der allerede synes at være gået under. Atwood er som forfatter svær at rubricere, men hun skriver godt og begavet. Romanen er fra første side "ulækker, absurd, medrivende, velfortalt og syret". [Kort referat]
Efter syndfloden
I lyset af atomkatastrofen i Japan er Margaret Atwoods dystopiske science fiction-mursten om menneskets grådighed ekstremt aktuel. Allehånde temaer som udødelighed, overvågning og genmanipulation bliver med stor originalitet bragt i spil og det er tydeligt, at forfatteren ønsker at ruske op i sine læsere. Lidt for meget sine steder, mener anmelderen. [Kort referat]
Dronning af dystopia
Begavet dystopi af Margaret Atwood, som behændigt undgår de værste klicheer i sin version af apokalypse-traveren ’Jorden er ved at gå under på grund af menneskets enfold’. Endnu engang har hun med troværdighed og højt til loftet skrevet ”science fiction, der gør ondt langt ind i sjælen.” [Kort referat]
En dag går det galt
Margaret Atwood bygger i denne roman videre på det dystopiske scenario fra sin tidligere roman 'Oryx og Crake': Verdens befolkning rammes pludselig af en mystisk sygdom, og vi følger kvinden Toby, mens apokalypsen ruller sig ud. Det er uvist, hvor ironisk de mange nyreligiøse henvisninger skal forstås, ligesom romanens fordømmelse af kapitalismen klinger lidt hult. [Kort referat]
Velkommen til fremtiden
Det besynderlige fremtidsunivers, som Margaret Atwood maler er bevægende og ”imponerende godt fundet på.” Anmelderen er normalt ikke begejstret for science fiction, men i dette tilfælde overgiver hun sig til lyserøde får og andre genmanipulerede skabninger fordi ’personernes relationer er genkendelige og troværdige.’ [Kort referat]