Hvorfor læse en bog om Utøya?
Er der ikke nogle ting, der har det bedst med at blive glemt? Hvad er meningen med at dykke ned i noget, der alligevel overgår enhver forstand? Der er tre korte svar på de spørgsmål, og de findes alle i Erika Fatlands bog. Ikke i de utænkelige rædsler, der lige pludselig blev virkelighed for en gruppe unge mennesker på sommerlejr. Men i de ufattelige menneskelige ressourcer, som selv helt unge mennesker kan mønstre, når de står i noget, som de færreste af os har fantasi til at forestille sig. Det mod, den kærlighed til livet og den klogskab, som kun viser sig, når vi har allermest brug for den. De findes i det sorgarbejde, der er blevet de overlevende og de efterladte til del.
Og det findes i en forståelse – ikke af Breivik – men af de lighedstræk, der er mellem hans gerninger, og andre som ham – dem, som efterforskerne kalder „de ensomme ulve“.
+ Læs mere
Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Året uden sommer" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
En sommers bratte afslutning
Perspektivrig bog om Anders Breivik og tragedien på Utøya. Faktisk er det nok det væsentligste, der er skrevet efter den norske katastrofe. Forfatterens nådesløse gennemgang af drabene og referater af udvalgte overlevendes beretninger afløses af scener fra retssalen. Selvom man aldrig bliver klog på begivenheden, bliver man klogere på og grebet af livsviljen hos de overlevende og deres enorme mod og moral, da deres verden brød sammen. 'Betagende smukt midt i gruen.' [Kort referat]
En flænge i verdens tryggeste land
Erika Fatland har skrevet en sober bog om Anders Breivik og massakren på Utøya. Når man har læst hendes bog er man ikke klogere på Breiviks handlinger, men netop fordi hun tillader sig at levere åbne svar på sine mange spørgsmål, får bogen stor autencitet og troværdighed. Nogle steder er der for mange klicheer og detaljer, men klogelig holder forfatteren sig væk fra det sensationsjagende og sentimentale. Hun forsøger at komme hele vejen rundt om tragedien, men man fornemmer, at hun ikke helt kan beslutte, hvor vinklen skal lægges. Bedst er hun, når hun møder de mennesker, som er direkte berørt af tragedien. [Kort referat]