Vi river himlen ned på jordenDrøm og hverdag i revolutionens Rusland 1917-1922af Erik Kulavig
Den russiske revolution i 1917 blev fulgt af en vild og kaotisk tid, som vi kommer helt tæt på gennem borgernes egne beretninger. Det var en tid, hvor befolkningen skulle finde sig til rette og leve i et nyt system og i en ny kultur. Den gamle magt var blevet styrtet, borgerkrigen hærgede, og de nye magthavere forsøgte at befæste deres magt. Erik Kulavig fortæller i denne bog, hvordan bolsjevikkerne med Lenin og Trotskij i spidsen fik bønder, arbejdere, skolelærere, husmødre, ingeniører, embedsmænd og alle de andre medlemmer af samfundet til at spille efter de nye og meget anderledes regler. Bogens kilder er indlæg og diskussioner fra partimøder og kongresser, indberetninger fra det hemmelige politi, referater af møder i arbejder-, soldater- og bonderådene, forhørsprotokoller, avisartikler, erindringer og endelig optegnelser fra kommissærer og andre, der var sendt ud i landet for at forsøge at få sat skik på tingene. Erik Kulavig har i forbindelse med arbejdet på denne bog tilbragt seks måneder i et unikt arkiv på Harvard University, der rummer store dele af den sovjetiske stats og det kommunistiske partis arkiv. Erik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.
Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Vi river himlen ned på jorden" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Bent Blüdnikow 30-09-2016
Nyt og spændende materiale ... Erik Kulavig er en af vore fineste Sovjetkendere
Ikke lagt online
67/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Per Storm Madsen 14-10-2016
Suveræn
Lenins genstridige russere
Det er svært at lave revolution, når folket er imod. Det måtte Lenin og Trotskij sande. Fynsk historiker fremlægger omstændighederne suverænt [Kort uddrag]
Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Gerhardt Eriksen 30-10-2016
En barsk skildring ... et levende indtryk
Stort og småt om den russiske revolution
Historie: Erik Kulavig har gjort det igen. Efter en længere dykketur i omfattende arkiver udgiver han endnu et værk om jævne liv i den begyndende Sovjetunion. ”Vi river himlen ned på jorden” er grundigt arbejde. [Kort uddrag]
Historie. I den kaotiske tid efter bolsjevikkernes revolution i Rusland måtte borgerne forholde sig til et nyt samfund, hvor intet var, som det plejede. [Kort uddrag]