Superskurk er en rå, akut og kærlig bog skrevet inde fra en psykisk sygdom.
Anna har kæmpet med psykisk sygdom siden teenageårene, men nu har hun styr på livet: Hun har taget sine dæmoner på sig ved at se sig selv som superskurk, og snart skal hun fejre sin 30 års-fødselsdag med en overdådig fest. Der skal være kendisser på gæstelisten, det skal foregå på Refshaleøen, og der skal smadres!
Men hvordan holder man en stor fejring af livet, når man alligevel ikke er så glad, som man troede man var? Og hvordan skriver man om hovedpersoner, der udvikler sig, når man selv sidder fast i de samme gamle traumer? For Annas liv er ikke en recovery story. Og måske er hun heller ikke en cool og destruktiv superskurk, når det kommer til stykket, men i virkeligheden en, der kæmper for noget.
Anna Juul, f. 1992 er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole og har arbejdet med radio, tv og bøger. Hun har bl.a. været forfatter på programmet Den Korte Radioavis på Radio24syv. I 2019 debuterede hun med digtromanen Jeg bruger min krop som et møbel under aliasset Veronika Katinka. Anna Juul har skrevet og spillet hovedrollen i tv-serien Min Kamp, der handler om samme karakter, og hun står bag serien Fantomforhold. I 2022 udgav hun romanen Penge & Bacon.
Vi er stødt på 10 anmeldelser af bogen "Superskurk" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
100/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Anne Skov Thomsen 13-01-2023
Et skarpsindigt spiddende, stramt komponeret værk
Pumpende, ungdommeligt cool sprog ... en af 2023’s vigtigste bøger
Et stykke legende, originalt genreomvæltende litteratur i sin egen ret
Opråb fra et af de mest menneskelige mennesker
Anna Juuls nye ”Superskurk” er autofiktion, der sætter et menneskeligt ansigt på livet med psykisk sygdom og som viser, at man ikke altid kan gøre sig fortjent til det gode liv. [Kort uddrag]
anmeldt af Matthias Dressler-Bredsdorff 27-01-2023
Forsøger standupagtigt hele tiden at komme til en sjov og underlig pointe, men afsporer det meste af tiden sig selv
Lol, men med tårer
Anna Juul fortæller hudløst om psykisk sygdom i sin nye bog. Hun siger tingene, som de er, men giver samtidig fornemmelsen af på samme tid at gemme sig bag sine mange udråb og digressioner. [Kort uddrag]
Anna Juuls satiriske enetale “Superskurk” er så proppet med sproglige guldkorn, at det formentlig er bedst at indtage den i mindre bidder. Men bag de veloplagte pointer åbenbarer sig en voldsom og rørende historie om psykiatriens tilstand og om at stå på grænsen til at fylde 30, men stadig rode rundt i traumer og depression. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
67/100
LS
Glimrende anmeldelse fra Litteratursiden.dk
anmeldt af Maria Guldager Rasmussen 07-02-2023
Sådan en bog, man bare har lyst til at citere fra i ét væk
Hjerteskærende og (grotesk nok) virkelig underholdende
Fortalt med et kæmpe sprogligt overskud
SUPERSKURK
Anna Juul fortæller med sprogligt overskud om et liv med psykisk sygdom. Det er hjerteskærende, men også underholdende – man kan nemlig godt grine, mens man er ulykkelig. [Kort uddrag]
Anna Juul er psykisk syg. Hun er skizofren og har været indblandet i sundhedssystemet siden, at hun var ung. I dette autofiktive univers skaber Juul en alternativ identitet som superskurk, hvor hun får lov til at fortælle sin egen historie. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
50/100
L
Middelmådig anmeldelse fra LitteraturNu
anmeldt af Karoline Rottensten Kofoed 29-01-2023
Skriften fremstår ufiltreret, uredigeret og indimellem også uigennemtænkt
Et input til samtalen om psykiatri og velfærd, som faktisk kommer vidt og reflekteret omkring problematikken på sin egen særegne måde
Ikke lagt online
50/100
PI.
Middelmådig anmeldelse fra pov.international
anmeldt af Christine Lind Ditlevsen 11-02-2023
Skriften er så flad som en pandekage
Når Anna Juul kan skrive glødende og medrivende, hvorfor gør hun det så ikke hele tiden?
Anna Juuls bog gør mig supersur
Litteraturanmelder Christine Lind Ditlevsen bliver rasende i to omgange, mens hun læser Anna Juuls roman Superskurk om forfatterens erfaringer som psykisk syg. [Kort uddrag]