Mørkets gerninger
’Stor og fornemt udstyret’, men desværre lidt ensidig antologi om nattens kulturhistorie. De to velskrivende historikere Poul Duedahl og Ulrik Langen har ladet en række forskere skrive ’beslægtede kapitler om nattens historie, hvor forskellige aspekter af nattelivet beskrives fra 1700-tallet og frem til tiden omkring år 1900, hvor gasblus, petroleum og elektricitet ifølge forfatterne afskaffede det totale mørke og forvandlede natten til en variation af dagen.’ Vi hører om ’nattevægterne, svirebrødrene, latrintømmerne, den forbudne, den organiserede og den vellystige seksualitet, natteherberget og de hjemløse, midnatsmissionærerne, tyvene og alt det frygtelige, der kan ske om natten: brandene, volden, lynchningerne og straffene ved hængning før daggry.’ For denne anmelder er værket dog ’alt snæver faghistorie’ og han ’ville ønske, at de to redaktører havde videt blikket lidt ud; det havde givet en langt bedre tematisk snitflade igennem nattens mørke og gjort mørket langt mere underfuldt.’ [Kort referat]