Min kæreste på Mars af Deborah Willis
66/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere

Min kæreste på Marsaf Deborah Willis

Amber skal flytte til Mars … Altså, hvis hun bliver udråbt som vinder af realityprogrammet MarsNow. Her konkurrerer hun og treogtyve andre deltagere fra hele verden om to pladser på den første menneskeanførte mission til Mars, der er sponsoreret af techmilliardæren Geoff Task. 

Kevin, der har været Ambers kæreste gennem fjorten år, var egentlig ret tilfreds med det liv, de plejede at leve, hvor han sorgløst kunne ryge sig skæv på deres grønne sofa fra IKEA og passe den hjemmegroede pot-business i kælderlejligheden. Nu følger Kevin, ligesom resten af verden, med i Ambers prøvelser på TV og sociale medier, mens han forsøger at finde ud af, hvorfor hans livs kærlighed er så opsat på at forlade Jorden sammen med et andet menneske. 

Min kæreste på Mars er en stærkt underholdende roman om vores liv i tech-industriens, klimakatastrofernes og de sociale mediers tid – og en rørende og velskrevet bog om troen på langtidsholdbar kærlighed. 

Deborah Willis (f. 1982) er en kritikerrost canadisk forfatter. Hun har skrevet flere novellesamlinger, men fik sin romandebut med Min kæreste på Mars. Udover selv at skrive bøger arbejder Willis som redaktør på det litterære forlag Freehand Books, og til dagligt bor hun i Calgary med sin kæreste og datter.
De bedste priser:
NetboghandlerPrisPris inkl. fragt
Bog&ide207,95
iMusic.dk190,00
Gucca179,95
Bogreolen189,95
Saxo.com194,95
Min kæreste på Mars af Deborah Willis

Min kæreste på Mars

af Deborah Willis

Hæftet bog, 352 sider

ISBN: 9788712074519

Udgivet 09-02-2024 af Gads Forlag

3 boganmeldelser

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Min kæreste på Mars" i de 488 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
F
i Femina
anmeldt af Anna Møller 15-02-2024
Overraskende

Enkeltbillet til Mars

Deborah Willis’ “Min kæreste på Mars” er på alle måder en anderledes kærlighedshistorie. Læseren kastes ind i kæresteparret Amber og Kevins liv, da Amber lige har smidt bomben: At hun er blevet udtaget til et realityprogram, hvor de to vindere sendes til Mars på en enkeltbillet. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
67/100
PI.
Glimrende anmeldelse fra pov.international
anmeldt af Kristina Parkov 11-02-2024
Voldsomt underholdende
Formår at ramme tidsånden helt rent i al sin Instagram-redigerede gru

Er der liv på Mars? Canadisk roman skyder med skarpt mod SoMe-kultur og techgiganters storhedsvanvid

Kan et langdistanceforhold fungere på længere sigt? Også hvis din kæreste beslutter at flytte til Mars for aldrig at vende tilbage? Det er præmissen for Min kæreste på Mars af canadiske Deborah Willis, der med en humoristisk og samtidsspiddende pen viser, at god litteratur sagtens kan være voldsomt underholdende. [Kort uddrag]

67/100
LN
Glimrende anmeldelse fra Littuna.nu
anmeldt af Amalie Brændgaard Hansen 06-05-2024
Meget medrivende

Hvor langt vil du gå for at få lidt space?

Min kæreste på Mars er et økokritisk indspark i litteraturen, der på én og samme tid er satire og tragedie. Romanen handler om Amber, som har tilmeldt sig reality-programmet, MarsNow, der bedst kan beskrives som en blanding af Robinson Ekspeditionen og Star Trek. Her skal hun konkurrere mod deltagere fra hele verden om en af de to pladser på den første menneskeanførte mission til Mars. Men hvorfor er Amber så opsat på at rejse væk, forlade Jorden og bosætte sig på en anden planet? Det spørger hendes kæreste også om. [Kort uddrag]