I april 2024 stod Børsen i flammer. Da røgen endelig lagde sig, var Børssalen bukket under, og næsten halvdelen af bygningen lå i ruiner. Men kulissen for landets forvandling fra renæssancens autoritære styre til dagens demokrati stod stadig.
Siden 1624 har Børsen været hjerte for handel, investeringer og iværksætteri. De første 200 år falbød købmænd og kræmmere eksotiske varer fra boder i Børssalen, og boghandlere solgte vovede skrifter. I 1857 overtog Grosserer-Societetet bygningen, der blev ramme om finans- og industrieventyr med C.F. Tietgen i spidsen. Senere kom handel med værdipapirer til, og aktier og obligationer finansierede velfærdsstaten. Da værdipapirerne i 1974 flyttede ud, rykkede dansk erhvervsliv og internationale forbindelser ind.
Bogen følger Børsen i 400 år og kæder personer og begivenheder sammen i en fortælling om brande, byldepest og ballade. Om gullaschbaroner, finanskrak og besættelse. Og om dragerne, der har været Børsens ansigt udadtil og beskyttet ikke kun bygningen, men hele landet mod ild og fjender. Lige indtil den skæbnesvangre morgen i 2024.
Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Børsen" i de 484 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Bent Blüdnikow 21-09-2024
Et medrivende værk ... imponerende indsigt
En særdeles smuk bog med en masse illustrationer
Et medrivende værk om Børsen – og alt det, vi mistede
Børsen, der gik op i flammer 16. april, er en væsentlig del af vores fælles historie. Det understreger historiker Anders Ravn Sørensen i en ny bog. Udgivelsen viser, hvad vi har mistet – og hvorfor det bør genopbygges. [Kort uddrag]
Velskreven, stærkt oplysende og gennemført vedkommende
Pragtværk om Børsen
Da Børsen brændte, var en bog om den 400 år gamle bygning klar til udgivelse. Nu er den kommet med en nødvendig tilføjelse. Den rejser uundgåeligt spørgsmålet om, hvad det egentlig er, der skal genopbygges. [Kort uddrag]
Børsen-bog rummer en fascinerende fortælling om dansk erhvervsliv
Erhvervshistorikeren Anders Ravn Sørensen har skrevet en spændende bog om Børsens rolle som centrum for handel og erhvervsliv og de mange aktiviteter, der har præget dens historie. Men bogen er til tider baseret på unøjagtigheder og utilstrækkelig kildeangivelse, skriver Poul Grinder-Hansen. [Kort uddrag]
En moderne og sammenhængende indførelse i Børsens 400-årige historie
Under dragespiret
Indkøbscentret. Konger og tiggere, skippere og sælgekoner, boghandlere og forsikringsagenter har alle haft deres gang i Børsen. Efter 400 år slap bygningens held op. [Kort uddrag]
Velskrevet, letlæst og spændende, komprimeret historiefortælling
Børsen
Det skulle have været et rent, flot 400 års jubilæum, men branden i april satte Børsen i et helt andet fokus. Christian den 4. byggede Børsen efter at have set den succes, børsen havde i Amsterdam. Kongen havde selv set børsen i London, og meget fremsynet besluttede han, at sådan en skulle København også have. Det fik kongen og København - og vores Børsen skal nok stå smuk og fredet igen om en del år [Kort uddrag]