“Jeg er stadig i mørket” er den sidste sætning, Annie Ernaux hører sin mor sige. Og det er titlen på en uafrystelig, intim og universel fortælling om en voksen datters bånd til sin mor. Da moren får konstateret Alzheimers, ændrer hun gradvist personlighed. Forholdet mellem de to forandres også, og Annie Ernaux må træde i karakter som omsorgsperson. En rolle hun hverken ønsker eller magter at tage på sig. I en rå og ufiltreret prosa skriver Ernaux om, hvor ondt det kan gøre at miste en forælder som voksen.
Annie Ernaux har skrevet en mor-datter-bog uden mage, som både rummer fortvivlelse og en stædigt vedholdende kærlighed.
“Et vidnesbyrd om erindringens vedvarende, uafrystelige og melankolske kvalitet.”
Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Jeg er stadig i mørket" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Bodil Skovgaard Nielsen 27-09-2024
Hjerteskærende ... stikker kniven ind
Når mor bliver barn igen
Lige som man skulle tro, at vi var ved at have nået et mætningspunkt af Annie Ernaux-bøger, afslører to nye oversættelser, hvor hårrejsende præcist hun kan skrive om mødre og døtre. [Kort uddrag]
Hvad sker der, når man bliver mor for sin egen mor?
Annie Ernaux skriver hudløst ærligt om sin mor, der forsvinder ind i Alzheimers’ tåger. Den franske stjerneforfatters fortælling er samtidig et oplæg til en samtale om de sider af alderdommen, vi taler alt for lidt om herhjemme. [Kort uddrag]
Mørkefald. I to nyoversatte udgivelser gør Annie Ernaux det, hun gør bedre end alle andre: Hun betragter og beskriver det, der gør så ondt at se – efter ubehaget har indfundet sig. [Kort uddrag]
