Dette er et engangshæfte i serien Ny Staveraket, som anvendes til stavetræning i den fjerde fase af staveudviklingen.
Tilgang
Ny Staveraket er en revideret og forenklet udgave af det kendte undervisningsmateriale Staveraketten, der indledningsvis kortlægger den enkeltes elevs stavefærdigheder med udgangspunkt i de fem staveudviklingstrin. Ny Staveraket er opdateret med den nyeste forskning og udvidet med en ny fase 5, Retskrivning, så materialet dækker den samlede staveudvikling fra indskoling til udskoling. Materialet kan benyttes i den almindelige staveundervisning, i den supplerende undervisning, på læsekurser, i specialundervisningsforløb og til ordblinde elever.
Ny Staveraket består af et kortlægningsmateriale, som nemt giver overblik over, hvor eleven befinder sig i staveudviklingen. Materialet består også af en lang række øvehæfter, som gør det muligt at sætte ind med opgaver netop dér, hvor den enkelte elev er nået til i sin staveudvikling.
Indhold
Morfemer 3 er det niende øvehæfte i serien, og dækker den tredje fjerdedel af staveudviklingens fjerde fase. Eleven skal derfor arbejde med bøjningsendelsernes stavemåde og betydning. Her lærer eleven formelt at bøje substantiver og verber og funktionelt at skrive dem korrekt i sætninger og tekster. På den måde øges elevens opmærksomhed på bøjningsendelser.
Øvehæftet kræver lærerstøtte, da læreren gerne må læse højt, forklare opgaver og billeder.
Ny Staveraket bygger på nyeste staveforskning og en fasemodel, som findes i lærervejledningen.
Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Ny Staveraket, Fase 4, Morfemer 3" i de 483 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
67/100
F.
Glimrende anmeldelse fra folkeskolen.dk
anmeldt 29-06-2020
Opgaverne er relevante, systematiske og lette at forstå
Raketprogrammet genoplivet
Mange elever har stadig god gavn af et fysisk materiale. Det giver bedre koncentration, ingen forstyrrelser af de elektroniske devices mange muligheder. Jeg glæder mig til at bruge "Ny staveraket". [Kort uddrag]