Marie vokser op på Langeland 1930’erne i et hjem, hvor børnene er mange, pengene få og vold hverdag - også før krigen kommer og gør et fattigt samfund endnu fattigere. Lyset melder sig i form af Otto, en elektrikerlærling med klare blå øjne. Sammen undslipper de Langelands fattigdom og rejser til hovedstaden for at skabe sig en ny og bedre fremtid. Men Langeland flytter med på godt og ondt.
"Folkets Skønhed" er Merete Pryds Helles slægtskrønike baseret på hendes egen familiehistorie.
Vinder af Politikens Litteraturpris 2016
Vinder af DE GYLDNE LAURBÆR 2016
Nomineret til Weekendavisens litteraturpris. Nomineret til DR Romanprisen Merete Pryds Helle (f. 1965) er uddannet fra Forfatterskolen 1988-90 og har en bachelorgrad i Litteraturvidenskab. Pryds Helle debuterede med 'Imod en anden ro' i 1990. Senest udkom 'Kære Mai' (2012).rn
Vi er stødt på 26 anmeldelser af bogen "Folkets skønhed" i de 488 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
100/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Preben Rasmussen 03-06-2016
Årets hidtil bedste
Gribende realistisk ... Merete Pryds Helle er fuld af skriveglæde
Gribende roman om kvindeliv
Merete Pryds Helle er fuld af skriveglæde i sin delvis selvbiografiske roman [Kort uddrag]
Ikke lagt online
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 03-06-2016
En stærk og smuk slægtsfortælling
Litterær skønhed
Kvindeliv
Merete Pryds Helles nye roman er en stærk og smuk slægtsfortælling om en fattig provinspiges forvandling til frustreret parcelhusmor. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bukdahl 27-05-2016
Eminent læseværdig ... ligner grangiveligt et hovedværk
Sikke dog en aggressivt smuk, nådesløst længselsfuld roman!
Pryds Helle har aldrig skrevet bedre
Den elektriske hovedstol
Merete Pryds Helle ’har aldrig skrevet bedre’ end hun gør i denne skønne, socialrealistiske slægtsroman om en kvinde, der bortset fra navnet har meget til fælles med forfatterens egen mor. ’Det ligner grangiveligt et hovedværk.’ [Kort referat]
Ikke lagt online
83/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Carsten Norton 05-06-2016
Alt andet end kedelig
Skøn krønike
Hvis man tror at slægtsroman er et andet ord for kedelig, så kan man godt tro om igen. Merete Pryds Helle har skrevet en knugende usentimental familiehistorie, hvor lussinger, incestuøse overgreb og død er nogle af de dystre prøvelser for fattige familier på Langeland. Forhåbentlig fortsætter hun historien i flere bind. [Kort referat]
Ikke lagt online
67/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Lars Handesten 27-05-2016
En fint fortalt og fængende historie
En eksistens - og en roman - forsøger at vriste sig fri
Merete Pryds Helle har skrevet ’en fint fortalt og fængende historie’ om ’en slægt fra Langeland i tiden fra 1930’erne til engang i 1970’erne.’ En anelse trivielt bliver det af og til, men forfatteren ’har ordet i sin magt og lader med mellemrum metaforerne folde sig ud, så det bliver til andet og mere end en jævn fortalt beretning.’ [Kort referat]
Når aldrig psykologisk helt ind under huden på sine personer
Lykkeland
En kærlig fortælling om forfatterens egen familie fra Langeland og deres rejse fra ludfattigt landmandsliv i 1940’erne til velstand i 60’ernes parcelhusdanmark. Bogens myldrende persongalleri og ’djærve, præcist hørte replikker’ tegner et godt billede af tiden, men ’Merete Pryds Helle er en mere sociologisk end psykologisk forfatter, og hun skildrer personer og begivenheder som i en ’gammeldags’ historisk roman. Netop derfor når romanen aldrig psykologisk helt ind under huden på sine personer.’ [Kort referat]
En af Danmarks helt store forfatterinder ’krydser sine egne spor’ i denne familiehistorie, der begynder på Langeland i 1930’erne og følger Merete Pryds Helles egne forældre på deres rejse fra dyb fattigdom til en mindre udsigtsløs tilværelse. Det er en medrivende, poetisk og råt fortalt roman om land og by, kærlighed og håb. [Kort referat]
Folkets skønhed starter som en socialrealistisk slægtsroman om livet i en fattig landsby på Langeland i 30’erne og under krigen, hvor vold og misbrug er dagligdag og børneflokken vokser, men munder ud i en dannelsesroman om den lille fattige Marie, som drager til København for kærligheden, men aldrig river sig fri fra sit ophav og sin familie. [Kort uddrag]