Virker ufokuseret ... sære og forstyrrende billeddannelser
Afrevne lemmer
Christian Mørks hovedperson, tryllekunstneren Marcus, ser i begyndelsen af bogen pigen Clothilde ligge på jorden efter et granatangreb med begge sine ben revet af ved knæene. Men 200 sider længere fremme tænker Marcus på ’Clothilde med de afrevne arme’. ’Hvis hverken bogens forfatter eller redaktør kerer sig om, hvilke lemmer en figur har mistet, kan de vanskeligt forlange, at læseren gør,’ og det er det store problem med Christian Mørks roman: Den virker ’et langt stykke af vejen ufokuseret, så det er vanskeligt for alvor at engagere sig i personernes skæbne.’ [Kort referat]