En hanrejaf F. M. Dostojevskij

Den rige russiske godsejer Veltschaninov støder tilfældigvis ind i en gammel bekendt, da han opholder sig nogle dage i Sankt Petersborg. Trusotskij er for nyligt blevet enkemand og ved ikke, at Veltschaninov har haft en affære med hans afdøde kone, Natalia. De to mænd falder i snak, og lidt for lidt går det op for Veltschaninov, hvilken påvirkning Natalias utroskab har haft på hendes ægteskab. Han begynder at mistænke, at det i virkeligheden er ham, der er far til parrets otteårige datter, Liza, og han spørger sig selv, om han kan være bekendt at lade hende vokse op hos en drukkenbolt som Trusotskij.

Den russiske forfatter Fjodor Mikhailovitj Dostojevskij (1821-1881) er bedst kendt for sine romaner ”Forbrydelse og Straf”, ”Idioten” og ”Brødrene Karamazov”, men i løbet af sit liv skrev han et utal af romaner og noveller, som var inspirationskilde for blandt andre filosofferne Friedrich Nietzsche og Jean Paul Sartre. Dostojevskij tilbragte fire år af sit liv i en sibirsk fangelejr for revolutionær aktivitet, hvilket også har præget hans forfatterskab.