Ny serie af succesforfatteren bag Percy Jackson.
Siden deres mors død for flere år siden har de to søskende, Carter og Sophie, levet hver for sig. Carter har rejst verden rundt med deres far, en verdensberømt egyptolog, mens Sophie har boet i London med deres bedsteforældre. Under et besøg i London undrer først Carter og siden Sophie sig over de besynderlige personer, der dukker op rundt omkring deres far. Men det er for ingenting at regne imod det syn, der møder dem på British Museum, hvor de vantro oplever den højst uheldige frisættelse af fem egyptiske guder.
Farligst af disse guder er Set, der tager børnenes far med sig tilbage til dødsriget, hvor han arbejder på en nederdrægtig plan om igen at sætte Kaos fri i verden og herske over guder og mennesker. Sophie og Carter har intet valg, hvis de vil redde deres far – de må sætte alt ind på at stoppe Set. Som om at det ikke var nok til at slå de fleste lidt ud af kurs, må børnene samtidig lære at styre den oldægyptiske magi, der er nedarvet i deres familie; en magi, som er fuldstændig afgørende for dem, men som de lige skal huske, kan slå dem ihjel så let som ingenting …
Følg Sophie og Carter på deres farlige rejse, der sender dem hid og did fra London til Ægypten og gennem besynderlige verdener til det endelige opgør i USA.
I sin seneste serie, Kane Arkiverne, tager bestsellerforfatteren, Rick Riordan, denne gang fat i den egyptiske mytologi og puster nyt liv i den med sin enestående blanding af humor og hæsblæsende handling. Før man ved af det, er man lige som vores helte Carter og Sophie på fornavn med guder som Set, Horus, og Isis!
Målgruppe:
10+
+ Læs mere
Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Den røde pyramide" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Guder + børn + action
Den amerikanske forfatter Rick Riordan kan sit kram. 'Slangens Skygge' er sidste del i Kane-trilogien. Historien bringes fremad i hæsblæsende tempo, der er maser af spænding, humor og action samt helt almindelige teenage-kvaler. Sproget er godt med ofte sjove dialoger. Dog kunne man ønske sig, at oversætteren havde gjort sig lidt mere umage. Desuden er der noget, som gør, at man ikke er helt tilfreds. Det virker nemlig som om, Rick Riordan selv tror, han har fundet en perfekt formel på en ungdomsbog, som giver penge i kassen. Formlen er tidligere brugt til hans Percy Jackson-serie, og ifølge hans afsløringer af hans kommende bog, ser det ud til, at formlen bliver brugt igen. Det får det til at virke lidt som en fidus selvom bøgerne er godt skrevet. [Kort referat]
Guder + børn + action
Den amerikanske forfatter Rick Riordan kan sit kram. 'Den røde pyramide' er første del i Kane-trilogien om børn og ægyptiske guder. Historien blæses fremad i hæsblæsende tempo, der er masser af spænding, humor og action samt helt almindelige teenage-kvaler. Sproget er godt med ofte sjove dialoger. Dog kunne man ønske sig, at oversætteren havde gjort sig lidt mere umage. Desuden er der noget, som gør, at denne anmelder ikke er helt tilfreds. Det virker nemlig som om, Rick Riordan selv tror, han har fundet en perfekt formel på en ungdomsbog: 'Guder + almindelige børn + masser af action + humor + lidt kærlighed = virkelig mange penge i kassen.' Formlen er tidligere brugt på hans Percy Jackson serie, og ifølge hans afsløringer af hans kommende bog, ser det ud til, at formlen bliver brugt igen. Det får det til at virke lidt som en fidus, som bøgerne er godt skrevet. [Kort referat]