Nu er Mekanikerens følgesvend udkommet i 12. udgave, og den er en lige så uundværlig opslagsbog, som den altid har været - både for den moderne mekaniker og for de teknisk interesserede bilejere, der er nysgerrige på køretøjers mekanik og grunddata.
Bogen er opdateret med nye afsnit, og nogle af de eksisterende er omskrevet. En stor del af det nye materiale belyser den nyeste viden om teknologier, der findes i køretøjer med avanceret elektronik. For at give plads til alt det nye, er afsnittet ?Fejlfinding på dieselmotorer? udgået.
De nye afsnit handler om:
Autonome køretøjer
El- og hybridsystemer Afsnittet er omskrevet og opdateret med nyeste viden, herunder en tilføjelse om opladning og ladestik.
Førerassistentsystemer Afsnittet er omdøbt fra ?Førerhjælpesystemer? og er samtidig blevet udvidet og omskrevet med beskrivelse af flere systemer, f.eks. 360°-kamera, vognbaneassistent, parkeringsassistent, træthedsassistent og night vision-kamera
Dækmærkningsordning Opdatering til nyeste fra maj 2021
Lidar
Lygter til belysning
Secure gateway Om sikring af adgangen til køretøjernes software
Varmepumpe Afsnittet ?Aircondition? er udvidet med en beskrivelse af varmepumpe, der ofte bliver anvendt i elkøretøjer til energieffektiv opvarmning af kabine.
Gør hverdagen nemmere med eBog+-versionen Som noget helt nyt, kan du nu købe Mekanikerens følgesvend som eBog+. På den måde har du altid bogen i lommen, og du kan bruge den som dit foretrukne værktøj i dagligdagen. En af fordelene ved den elektroniske version er, at du har mulighed for at zoome ind på de ønskede oplysninger, når du tjekker data i bogens mange tabeller.
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Mekanikerens følgesvend' i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 112.587 andre anmeldelser af bøger.