Logbog fra et livsforlisaf Erik Valeur

Drømmespor om døden

’Alle har et hemmeligt liv,’ synes at være manifestet i Erik Valeurs fremragende spændingsroman, som har tråde tilbage til gennembrudsromanen ’Det syvende barn,’ men som sagtens kan læses selvstændigt. Den højspændte atmosfære og de hyppige skift mellem personer og miljøer’giver en herlig læsekadence,’ og derudover byder bogen på ’satire af scherfigske dimensioner.’ Forfatteren håner veloplagt ’mediernes management-journalistik, psykiatriens feel-good-bevægelse, magtens hykleri og alskens politisk plat i de herskende klasser.’ [Kort referat]

Valeur rammer en syl i vores dårlige samvittighed

Moren til Danmarks statsminister og justitsminister bliver kidnappet fra et plejehjem. Politiet står uden spor, sagen ruller på højtryk i pressen og konspirationsteorierne blomstrer. Så effektfuldt åbner Erik Veleurs psykologiske thriller, som holder spændingen hele vejen ved at krydsklippe mellem en række spor, som ved første øjekast ikke synes at have forbindelse til hinanden. Valeurs persontegning tangerer ofte det karikerede – det trækker ned - men til gengæld er der lange afsnit af ’sprød og rørende prosa,’ der sætter spor hos læseren. ’Valeur kan virkelig skrive, og som ’et særligt raffinement er der mange små refleksioner over vores tid, som ikke sjældent rummer en skarp samfundskritik.’ [Kort referat]

Litterær harmonika

’Det hele flyder, som det skal’ i Erik Valeurs roman. ’Mange personer er morsomme, scener er poetiske, karakteristikker er decideret pudsige. Og flere dele af samfunds- og samtidskritikken, der er klistret ind, er dejligt uforsonlige.’ Men det hjælper desværre ikke på det grundlæggende problem, at forfatteren ’trækker en lille bitte historie ud, nærmest i det uendelige.’ Der er simpelthen ikke kød nok på. ’Den moderate spænding forløses med antiklimaks’ og i stedet for et interessant plot, der elegant forbinder de mange – virkelig mange – forskellige spor og personer, ’er bogen bare fyldt til randen med svinkeærinder, falbelader og udenomssnak.’ Denne læser undrer sig såre over manglen på redaktionel bistand og ’egentlig kunstnerisk ambition.’ [Kort referat]

Tomme talebobler

Ligesom Erik Velaurs prisbelønnede debutroman ’Det syvende barn’ er denne selvstændige fortsættelse ’meget underholdende’ og ligesom i 1’eren præsenteres læseren for ’nogle tankevækkende forklaringer på, hvordan et dybest set sundt barn udvikler en livslang særhed, der kun vokser sig stærkere og stærkere.’ Men alligevel halter bogen fælt. Forfatteren overdriver sine virkemidler, leverer gumpetunge dialoger og har en tendens til at ’skrive i små guirlander, der snor sig om sig selv, side efter side – uden at handlingen rokker sig af stedet.’ [Kort referat]

Forfatter i havsnød

Erik Valeurs svære to’er efter at han vandt en række litteraturpriser for sin debutroman i 2011 ’virker sært uengageret i sine egne personer.’ Som thriller kryber bogens handling ’fremad i rollatortempo og ligner mest af alt forfatterens dårlige undskyldning for at kunne diske op med lidt halvhjertet samfundssatire.’ Resultatet er ’en løjerlig blanding af spas og sentimentalitet: En litterær æggekage, som slet ikke hænger sammen.’ [Kort referat]