I Skotlands yderste ende på politistationen i Wick havde en ridset flaske stået i lang tid. Ingen tog notits af den, og ingen bemærkede brevet indeni. Derfor undrede ingen sig over, hvad de halvt udviskede bogstaver HJÆLP kunne betyde. Da vicepolitikommissær Carl Mørck får flaskeposten overdraget, tror han, den er resultatet af grove drengestreger, men da hans assistent Assad og han afkoder mere af brevet, finder de ud af, at to store drenge blev bortført i 1990’rne, og siden er flaskeposten det eneste livstegn fra dem. Hvem er drengene, og hvorfor har ingen meldt dem savnet? Hvad er der sket med dem? Carl Mørck og Assad trækkes længere og længere ind i en beregnende, følelseskold kidnappers net, og pludselig går det op for dem, at kidnapperen stadig er aktiv.
JUSSI ADLER-OLSEN debuterede i 1997 med Alfabethuset og skrev siden Og hun takkede guderne og Washington Dekretet. I 2007 udkom første bind i serien om Afdeling Q Kvinden i buret. Herefter fulgte Fasandræberne, Flaskepost fra P, Journal 64, Marco Effekten, Den grænseløse, Selfies, Offer 2117, NatriumChlorid og i 2023 bind 10 Syv m2 uden lås. Bøgerne om Afdeling Q udgives på over 40 sprog og topper jævnligt bestsellerlisterne i særligt Tyskland, Norge og Holland. De første seks bind i serien er filmatiseret, og flere er på vej.
Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Flaskepost fra P" i de 483 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Bo Bjørnvig 10-12-2010
Leve de samspilsramte
Jussi Adler-Olsen formår med sit spraglede persongalleri at fange sin læser. Serien, der har solgt umådelig godt også i udlandet, er især god på grund af sin humor. Krimierne er fyldt med kontraster, skøre mennesker og spændende efterforskning. [Kort referat]