I oktober 1943 lykkedes det langt hovedparten af de danske jøder at flygte til Sverige.
Hvordan gik det til, og hvorfor valgte langt de fleste danskere at hjælpe deres landsmænd på flugt?
Siden besættelsen har myterne floreret om de dramatiske begivenheder, damere end syv tusinde mennesker desperat flygtede fra nazisternes forfølgelse. Nu er det muligt at fortælle historien med afsæt i samtidige kilder, dagbøger og dokumenter, skrevet af de flygtende, deres forfølgere og af hjælpere samtidig med, at begivenhederne fandt sted.
Gennem fjorten kapitler, der hver dækker en dag, følges udviklingen gennem de afgørende uger, hvor der trækkes tråde direkte fra beslutningerne i Berlin over de tyske og danske embedsmænd til de flygtende og deres landsmænd. Fortællingen viser, hvor nært redningen af de danske jøder hang sammen med den danske regerings stilling over for de totalitære trusler. Den afdækker hvordan det lykkedes det lille og udsatte Danmark at sætte sig op mod Det tredje Rige ved at fornægte selve grundlaget for den nazistiske ideologi.
Historien er medrivende og bevægende. Samtidig viser den hvor afgørende fællesskabet mellem forskellige befolkningsgrupper er i et demokratisk samfund.
Om forfatteren:
Bo Lidegaard er uddannet cand.phil i historie og har arbejdet for bl.a. Udenrigsministeriet og Statsministeriet. Han er en af de mest respekterede danske historikere og forfatter til adskillige anmelderroste bøger om Danmarks historie i det 20. århundrede, bl.a. den netop udkomne ”Landsmænd – de danske jøders flugt i oktober 1943” (2013), ”En fortælling om Danmarks historie i det 20. århundrede” (2011), ”Kampen om Danmark 1933-45” (2005) og Jens Otte Krags dagbøger i to bind (2001-2002). Bo Lidegaard er i dag chefredaktør for Politiken.
+ Læs mere
Ekstra Bladet
Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Landsmænd" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Flugten over Øresund
Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard, fortæller i denne 'ualmindelig levende og medrivende' bog om dengang i slutningen af 1943, hvor danskerne løftede i samlet flok og hjalp landets jøder med at flygte fra nazisterne. Grundhistorien kender de fleste, men forfatteren 'får alligevel trukket en masse spændende detaljer frem og givet den unikke handling perspektiv bl.a. gennem stærke dagbogsoptegnelser og personlige vidneudsagn.' [Kort referat]
Illusionen om det store danske "vi"
Bo Lidegaards værk om de danske jøders flugt i 1943 er 'noget af en bedrift.' Forfatteren har ikke alene fat i en række jødiske dagbøger fra de skæbnesvangre dage og timer, hvor mere eller mindre hovedkulds flugt var eneste mulighed. Bo Lidegaard dykker også ned i besættelsesmagtens beslutninger og citerer bredt fra ledende politikere, embedsmænd og sågar fra Christian X’s dagbog. Vi kommer med andre ord hele vejen rundt om det danske samfund, da det 'på få timer rammes i sin kerne af den rendyrkede ondskab.' Hvad der i anmelderens øjne trækker lidt ned på den 'dramatiske og opløftende' beretning er, at forfatteren stort set undlader at forholde sig til 'antisemitismens rolle i nazistisk ideologi eller jødeforfølgelserne i Tyskland og Holocausts afvikling i det besatte Europa.' Han abonnerer også på den forestilling, at hele Danmark stod sammen om at redde jøderne. Det er et såre smukt billede, som dog næppe holder for en nærmere efterprøvning: Det er et faktum, at adskillige fiskeskippere benyttede lejligheden til at udplyndre flygtningene, og Gestapo fik utvivlsomt hjælp fra danskere, der stod udenfor det rosenrøde nationale sammenhold. [Kort referat]
Fra redning til flugt
Bo Lidegaard har skrevet denne bog om de danske jøder under Besættelsen på baggrund af dagbøger, breve og optegnelser fra nogle af de involverede. Kernen er en dramatisk fremstilling af begivenhederne fra d. 26. september til d. 9. oktober, hvor historien især ses fra flygtningenes perspektiv. Forfatteren skriver godt, og den dramatiske nerve i historien fastholdes flot. Dog udtrykker han en alt for idealiseret betragtning af den danske politiske kultur anno 1943. [Kort referat]
De største helte var politikerne
I betragtning af hvor effektivt Europas jødiske befolkning blev likvideret under Anden Verdenskrig, er det et lille mirakel, at det kun var en lille procentdel af de danske jøder, der blev deporteret og myrdet. Bo Lidegaard forsøger i denne velskrevne og godt kildebelagte bog at forklare, hvad der adskilte Danmark fra de fleste andre lande. Ifølge forfatteren blandt andet en særlig retsindighed hos befolkningen – en forklaring, som anmelderen ikke køber – og nazistisk bekymring for, at Tysklands nordlige kornkammer skulle begå oprør, hvis man farede for hårdt frem mod landets flygtende jøder. Bo Lidegaard er en af den slags historikere, der tror mest på det gode i mennesker, hvor andre mener, at 'mennesket er ondt og blot venter på lejlighed til at udfolde denne ondskab.' Bo Lidegaards version af jødernes flugt skal nok læses i det perspektiv. [Kort referat]
Massage af den kollektive erindring
Det store scoop i Bo Lidegaards blanding af historisk værk og ideologisk kampskrift om jøderedningen i 1943 er, at bogen 'med isnende nærvær får læseren til at opleve, hvad det vil sige, når lynet slår ned, og tilværelsen for en almindelig familie vælter og bliver til en overlevelseskamp.' De samtidige dagbøger, som udgør den røde tråd i Bo Lidegaards beretning, anvendes med 'litterær virtuositet' og giver bogen en vis pageturner-kraft – uden at der dog bringes nogle egentlige nyheder til torvs. Historikeren Bo Lidegaard overlader i store dele af bogen pennen til samfundshistorikeren (og Politiken-chefredaktøren) Bo Lidegaard, som forsøger 'at skabe en nationalromantisk fortælling om samarbejdspolitikken som værnet for den demokratiske danske folkesjæl' og som den egentlige årsag til, at jøderne blev reddet. Anmelderen fornemmer, at forfatteren i lange passager har vendt og drejet brikkerne, for at få dem til at 'passe nydeligt sammen med hans egen store fortælling.' [Kort referat]
Den skrækkeligste rejse
Der bliver sat ord på 'de store menneskelige omkostninger ved antisemitismen' i den del af Bo Lidegaards bog, der handler om de danske jøders dramatiske flugt over Øresund i 1943. Det er stærk og gribende læsning. Mere problematisk er den del af bogen, der forsøger at forklare, hvorfor det lykkedes så mange af de danske jøder at undslippe. Hovedansvaret – og æren – for, at danskerne i stort tal stillede op for deres jødiske landsmænd tilskriver Bo Lidegaard samarbejdspolitiken og de politikere, der siden 1933 havde taget afstand fra de fascistiske og chauvinistiske strømninger sydfra. At samarbejdspolitiken var en forudsætning for at så mange jøder undslap til Sverige er en dristig tese, som ifølge anmelderen har åbenlyse svagheder. [Kort referat]