Som nyligt fyret journalist på en stor dansk avis, er Evas Katz's liv gået i stå. Hun er 35 år, lever alene i et håndværkertilbud - og bærer på en altfortærende sorg, som hun ikke deler med andre.
Da hun får job i en børnehave, ser hun det som en ny start på tilværelsen. Men i mødet med en fem år gammel dreng vendes Evas liv på hovedet, da hun får mistanke om at drengen tilsyneladende har været vidende til et makabert mord i sin nærmeste familie. Drengen vil ikke sige noget, og da myndighederne tror der er tale om et selvmord, må Eva forfølge det eneste spor hun har: En primitiv børnetegning og det faktum at drengen kommer fra en ganske særlig familie.
Hans mor er nemlig hofdame for den danske kronprinsesse, og drengen har sin daglige gang hos den kongelige familie. Langsomt går det op for Eva at hun står over for en forbrydelse der trækker spor ind i det danske kongehus - og har tråde tilbage til en 200 hundrede år gammel alliance der stadig aktivt arbejder på at få genindsat monarker overalt i Europa.
EN HELLIG ALLIANCE er en velresearchet, hæsblæsende thriller der handler om kampen mellem demokrati og monarki. Den tager læseren med om bag Disney-facaden på de europæiske kongehuse - og blotlægger dem som det de er: En stor magtfuld familie, gift ind i hinanden på kryds og tværs, der sammen kæmper for at bevare og udvide deres privilegier.
Forfatterne:
A.J. Kazinski er pseudonym for forfatter og tidligere filminstruktør Anders Rønnow Klarlund og forfatter Jacob Weinreich. A.J. Kazinski har tidligere udgivet de internationale bestsellere Den sidste gode mand(2010) og Søvnen og døden (2012). Den sidste gode mand fik Det Danske Kriminalakademis debutantdiplom 2010 og den prestigefyldte franske pris, Prix Relay, i 2011.
+ Læs mere
ALT for damerne
Vi er stødt på 11 anmeldelser af bogen "En hellig alliance" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Kongehus og konspirationer
Hvis man er ellevild med kongehuset skal man ikke give sig i kast med A.J. Kazinskis roman om et kryptisk royalt komplot, som blander fiktive og virkelige elementer. Der ville formentlig være basis for en injuriesag hvis det var civile personer, der blev skrevet om på denne måde, men som krimi og spændingsroman er 'En hellig alliance en begavet, velskrevet og kras Dan Brown-klon.' [Kort referat]
Korruption og kongelig pynt
Man skal meget langt ind i Kazinski-parrets thriller før det bliver rigtig intenst. Indtil da står den på 'journalist-klicheer, soldater-snak og magtkampe i en børnehave,' men da en mystisk eliteenhed med forbindelse til de europæiske kongehuse begynder at blande sig, bliver det både 'spændende og kritisk bidsk i en grad, der trods fiktionens forsonende frihed nok skal få royalister til at råbe majestætsfornærmelse.' [Kort referat]
Liza Marklund møder Dan Brown
Siden Napoleons nederlag har de europæiske kongehuse arbejdet sammen for at bevare magten. Denne konspirationsteori er motoren i Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreichs thriller, som 'nok holde sin læser fangen.' Forfatterne kan deres kram med hurtige krydsklip, forklarende dialog og 'oplagt visuel orientering,' men selvom spændingen virker falder historien dog lidt igennem på troværdigheden. [Kort referat]
Intet kongeligt eventyr
Da journalisten Eva Katz starter i et nyt arbejde som køkkenassistent i en børnehave går der ikke lang tid, før hun trækkes ind i en mordsag, der har tråde helt ind i Amalienborg. De kongelige er i denne hæsblæsende thriller langt fra så uskyldsrene, som de fremstilles i ugebladene, og bogen præsenterer mange konspirationsteorier, som ikke forlader læseren lige med det samme. [Kort referat]
Anti-royalisten klapper
Som anti-royalist er anmelderen helt solgt til denne 'fantastiske krimi/thriller,' som foruden 'tempo, spænding og masser af drama' stiller spørgsmål til kongehusets relevans i et moderne samfund. Det lykkes forfatterne at kombinere 'et topspændende plot' med en aktuel debat hvilket er lidt af en bedrift. [Kort referat]