I seng med fjenden
De blodige magtkampe mellem katolikker og huguenotter i 1500-tallets Frankrig er den perfekte scene for et farverigt romantisk-dramatisk kærlighedseventyr i stil med det, Anne-Marie Vedsø Olesen serverer i denne bog. Her er alt hvad man kan ønske sig af 'blanke kårder, afskårne hoveder, hede favntag, snu forrædere, kløgtige kvinder og brutale helte,' og forfatteren har tydeligvis sat sig grundigt ind i tidens politik og religiøse konflikter og skikke. Lidt ærgerligt er det dog, at kløften mellem de to religiøse fløje ikke kommer mere til udtryk i hovedpersonernes handlinger og følelser. 'Den religiøse konflikt tematiseres ikke, skønt det ville have givet karaktererne en dybde og aktualitet, som kunne have løftet romanen op i en helt anden kategori.' [Kort referat]