Fra min faders skygge er Sebastian Kleins åbenhjertige og rå fortælling om at vokse op i skyggen af sin berømte fars op- og nedture. En universel historie om en far og en søn.
Sebastian tager læseren med ind i et barndomshjem, som aldrig var helt som andre børns. Han var drengen, der legede under bordet, mens stribevis af kendte danskere holdt møder om nye film, teaterstykker og tv-serier.
Bogen handler om skaberkraft, berømmelse, succes og fest. Men også om dæmoner, fiasko og skandale. Det er historien om at vokse op som enebarn midt i et passioneret ægteskab mellem den sky Jesper Klein og den kulørte Lykke Nielsen. Og om at stå alene med først ansvaret for og siden med tabet af de to forældre. En ærlig og lige dele morsom og tragisk bog præget af kærligheden til et menneske, som har efterladt uslettelige spor.
Vi er stødt på 10 anmeldelser af bogen "Fra min faders skygge" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Martin Kloster 28-11-2016
Hudløst ærlig ... kan ikke undgå at ramme dybt hos læseren
Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jakob Steen Olsen 23-11-2016
Fremragende ... en ærlig og meget personlig bog
»Tænk engang, at han var min far«
Med Sebastian Kleins årvågne barneblik - siden den smertefuldt ansvarlige voksnes - får vi en ærlig og meget personlig bog, som fungerer fremragende på alle de planer, man forlanger af en biografi. [Kort uddrag]