Den sidste gode mandaf A. J. Kazinski, Jacob Weinreich, & Anders Rønnow Klarlund

Lad der blive lys!

Hvor befriende med en dansk krimi, der ikke føler sig forpligtet til at kaste et kritisk lys på social uretfærdighed. Med ’Den sidste gode mand’ har forfatterparret bag A.J. Kazinski skabt en farverig krimiballade ud af en religiøs myte og krydret tilpas med psykologisk dybde og et velfungerende sprog. De kan desværre ikke helt slippe det samfundsskildrende pligtstof, som i denne sammenhæng virker helt overflødigt. [Kort referat]

Thriller taber tråden

Der er ikke meget fart over feltet i denne mere eller mindre mislykkede thriller om gidseltagninger og relgionshistoriske spekulationer. Den sceniske fremstilling løfter læsningen noget, men kan på ingen måde bære et tyndt plot og vage personkarakteristikker. Der skal være plads til forbedring; næste bind om gidselforhandleren Niels ventes med spænding. [Kort referat]

Hæsblæsende spænding

En god historie ‒ politiet jagter et godt menneske for at finde den onde, der vil myrde ham ‒ bliver forpurret af alt for mange temaer. Vi skal omkring religion, asylpolitik, terror, klima, politik, astronomi, psykologi og matematik og forfatterne kan ikke styre deres kæpheste og pludselige indfald. Men bogen er trods alt underholdende og letlæst. [Kort referat]

Dansk lufthavnsroman

Der må gerne komme flere krimier fra den danske forfatterduo, der skriver under psudonym, men hvis baggrund i film kan mærkes i tætte sekvenser og spændende slutninger på alle kapitlerne. Godkendt, især hvis forfatterne undlod at overforklare deres politiske ståsted/holdninger. [Kort referat]

Parodi på "Da Vinci mysteriet"

Forfatterne har rørt en tynd krimisuppe sammen af en mordgåde, lidt astrofysik, teologi, geologi og sågar parapsykologi, og resultatet smager lidt som en "ufrivillig parodi på "Da Vinci Mysteriet"". Det største problem er de konstante skift mellem Danmark og Italien, som i længden bliver "trættende monoton". [Kort referat]