Bobler, bullshit og børsfestHvad enhver investor bør videaf Lars Tvede
Hvad enhver investor bør vide
Sådan navigerer man ifølge den succesrige erhvervsmand Lars Tvede på et børsmarked i krisetid.
Dagen før coronakrisen ramte alverdens børsmarkeder som et tungt hammerslag, solgte Lars Tvede alle sine aktier. Han tjente penge på nedturen og købte aktierne tilbage, da kurserne nogle uger senere var tæt på at ramme bunden. I den efterfølgende turbulens dansede han vellykket rundt på børserne, og da roen sænkede sig en anelse hen over sommeren, kunne han sætte en pænt stor gevinst ind på kontoen.
Hvordan bar han sig ad? Hvordan lykkedes det ham at læse markedet? Hvordan brugte han den viden og erfaring, som han har erhvervet gennem snart 40 år som investor og iværksætter, til at træffe rationelle beslutninger, mens mange andre investorer var ramt af panik?
I Bobler, bullshit og børsfest har Lars Tvede i en række korte, informative og letforståelige kapitler samlet alle sine vigtigste grundregler, budskaber og pointer. Bogen er kort og godt essensen af, hvad enhver investor bør vide:
Hvorfor markederne svinger i en fast rytme mellem langvarige opture og bratte fald. Hvorfor aktier (stort set) altid giver et højere afkast end andre aktiver. Og hvorfor det (som regel) er klogere at investere i brede passivt forvaltede fonde end at betale din bank i dyre domme for at vælge aktierne for dig.
Forfatterens konklusion: For at tjene penge skal du kombinere risikovillighed, spredning og udholdenhed, måske tilsat lidt timing og andre finesser. Her kan du læse, hvordan du griber det an. Samtidig får du Lars Tvedes egne underholdende og humoristiske fortællinger – ikke blot om de store indbringende succeser, men også om de kæmpebrølere, han har begået undervejs.
Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Bobler, bullshit og børsfest" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
BØ
i Børsen
anmeldt af Henrik Ørholst 26-11-2020
En god bog
Tjen penge på nedturen
Investorikonet Lars Tvede har dikteret en bog, hvor han deler ud af gode råd til dem, der gerne vil lære at læse finansmarkederne og slå til på det helt rigtige tidspunkt. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Peter Nedergaard 29-10-2020
En fremragende bog
Medrivende Maggi-terning kogt på markedsøkonomi
Alle, der på en eller anden måde er interesserede i investeringer, bør læse bogen
Alle beslutningstagere bør læse superinvestors bog
Superinvestor Lars Tvede går til stålet i sin fremragende og komprimerede fortælling om livet som succesrig investor, som samtidig er en medrivende beretning om, hvad der skaber velstand i en kapitalistisk økonomi, og som i sidste ende også gavner de svageste. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
83/100
TI
fra Titlen
anmeldt 30-10-2020
God, informativ underholdning
Ikke lagt online
67/100
RG
Glimrende anmeldelse fra Randi Glensbo
anmeldt 16-11-2020
Underholdende, informativ, inspirerende og humoristisk