Birgithe Kosovic undersøger i sin dokumentarroman Det, du ikke vil vide, hvorfor hendes far for seks år siden besluttede sig for ikke længere at have nogen kontakt med hende og hendes bror.
Bogen tegner et danmarksbillede, som det ser ud for Kosovic, der vokser op i en dansk-jugoslavisk familie på Vestegnen i 80’erne, og som ender som romanforfatter og en af det frie ords forsvarere, da terroren rammer Danmark.
Den er en slægtsfortælling om to familier, som på hver deres måde er formet af Europas traumer. Undervejs rejser Birgithe Kosovic de samme spørgsmål til sin familiehistorie, som også er en del af demokratidebatten: Hvad vil det sige at høre til? Hvad må man sige, og hvad må man ikke sige? Hvad kan der ske, hvis man gør det alligevel? Og hvis vi skal have fortællingen om Danmark til at hænge sammen, hvad er det så for nogle spørgsmål, vi skal svare på i dag? Måske er dette en historie om mislykket integration. Måske er det fortællingen om en helt almindelig familie, hvor hemmeligheden blev sagt højt. Men hvad er det, der virker normalt, men som er en rædsel? Og hvad er det, der ligner gru, men som er mere almindeligt, end man skulle tro?
Birgithe Kosovic kredser sig ind på svarene, der alle peger ind på ét: Hvordan knytter man sig til nogen, som bliver ved med at være vred?
Vi er stødt på 14 anmeldelser af bogen "Det, du ikke vil vide" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
100/100
B
i Berlingske
anmeldt af Aminata Amanda Corr 14-08-2020
Et storslået værk ... hudløs og velskrevet
Kulturelle indblik, menneskelig indsigt og sproglig elegance
Et storslået værk om vreden og »menneske-sammenstødet«
Uhøjtidelige selvreflektioner, et mangefacetteret persongalleri og detaljerige historier om nedarvede traumer gør »Det, du ikke vil vide« til et uprætentiøst og samtidig hudløst og velskrevet værk. [Kort uddrag]
Birgithe Kosović skriver med en sjælden indlevelse
Balkansk vrede i kollision med danske værdier
Birgithe Kosović tager livtag med sin familiehistorie og med spørgsmålet om, hvorfor hendes far ikke vil se hende, og hvorfor han er så vred. Det bliver også til en historie om et balkaniseret Danmark. [Kort uddrag]
Birgithe Kosovic leverer mesterlig ”fortællekunst i høj, høj klasse” i denne dramatiske dokumentarroman/familiekrønike om sine forældre og om det tidligere Jugoslavien i det 20. århundrede. ”Familiehistorien er blodig og til tider forbundet med skam, og i Kosovics fornemme udlægning føler man både forståelse, sympati og afsky.” [Kort referat]
Ikke lagt online
83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Thomas Thurah 14-08-2020
Gådefuld og besættende spændende
Skrevet med eminent indlevelse
Vredens vold
I Birgithe Kosović’ både gåde- og indsigtsfulde dokumentarroman er portrættet af hendes far til at begynde med humoristisk og indimellem kærligt. Han er en stolt machomand fra Serbien med store forhåbninger til egne opfindelser, som imidlertid ”hober sig op som dippedutter og skrammel i affaldssække anbragt i hjemmets kælder.” Og efterhånden bliver far til fare. Hans vrede er ubesindig og forårsager ”lurende angst og velbegrundet frygt” i familien. Ved siden af farens historie fortæller Birgithe Kosović med eminent indlevelse om familiens skæbner omkring Anden Verdenskrig, og trådene samles – lidt uklart for anmelderen – i forfatterens tanker om ytringsfrihed og terror efter angrebet ved Krudttønden i 2015. [Kort referat]
"Det du ikke vil vide" er meget velfortalt, og ikke mindst en beskrivelse af massakren på mændene i den serbiske landsby Dracevo i 1941 sætter sig dybt i én. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
67/100
P
i Politiken
anmeldt af Benedicte Gui de Thurah Huang 12-08-2020
Birgithe Kosovics roman om sin far, som i 2015 slog hånden af sin søn og datter, er forfatterens forsøg på at forstå, hvad der gjorde Jovan Kosovic, som immigrerede fra Jugoslavien i 1970, så vred. Men årsagen forbliver uklar, da forfatteren ikke formår at samle de mange oplysninger til én sammenhængende fortælling. [Kort referat]
En usædvanlig personlig, vedrørende og opsigtsvækkende dokumentarroman
Ikke én side for meget
Ikke lagt online
80/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 25-09-2020
Ikke lagt online
67/100
LS
Glimrende anmeldelse fra Litteratursiden.dk
anmeldt af Anne Klara Bæhr 17-08-2020
En stærk og modig bog
DET, DU IKKE VIL VIDE : DOKUMENTARROMAN
Birgithe Kosocic har skrevet en stærk og modig bog om livet i sin multikulturelle familie med afstikkere til landet, der engang hed Jugoslavien. [Kort uddrag]