I 1890 vender Idas storebror hjem til Stubbekøbing på sommervisit. Med sig har han en ung malerkollega ved navn Vilhelm Hammershøi. Inden sommeren er ovre, er Ida og Vilhelm forlovet.
Det er et forhold, som begges mødre modsætter sig. Idas mor, der flere gange indlægges på Oringe Sindssygehospital, nægter at slippe taget i datteren. Svigermoren, den formuende Frederikke Hammershøi, har fra fødslen dyrket Vilhelm som et vidunderbarn, og hun ser Ida som en forhindring for sønnens malerkarriere. Også i det københavnske kunstmiljø, hvor den fåmælte Vilhelm Hammershøi regnes for en ener, vækker forlovelsen forundring.
På usikre fødder træder Ida ind i en ukendt verden af museer, kunstnerkredse og udenlandsrejser. Hun følger sin mand i tykt og tyndt, mens han fortsætter med at male billeder, som kun en snæver kreds af mennesker forstår og værdsætter.
De rejser efter motiver. De flytter ind i gamle lejligheder, der kan tjene som rum for malerierne. Ida er gift med et menneske, der kun vil én ting her i tilværelsen: at male. Hun bliver Vilhelms livsledsagerske og foretrukne model. I maleri efter maleri, år efter år, står og sidder hun model for sin mand.
Ida slås med sin rolle og sit sind. Indimellem må hun få luft ved at råbe højt og lade porcelænet flyve gennem de tomme stuer.
Derefter står hun igen ubevægelig som model.
Portrætterne af en rygvendt kvinde med blottet nakke i et tomt rum bliver Vilhelm Hammershøis mest yndede og berømte motiv. Han oplever en stigende anerkendelse og popularitet frem mod sin tidlige død i 1916, og det maleriske tema varieres gang på gang med Ida som den tålmodige genstand anbragt inden for kridtstregerne på gulvet. Et liv i rygvendt tosomhed.
Vi er stødt på 26 anmeldelser af bogen "Kvinde set fra ryggen" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Amalie Langballe 12-03-2021
Mesterligt
Gådefulde nakke
Musesang. Jesper Wung-Sung fremskriver fint og forelsket en herlig og besværlig Ida Hammershøi i sin nye roman. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Marie Louise Wedel Bruun 10-03-2021
Sådan skrives store kærlighedsromaner
Han var en af danmarkshistoriens bedste malere. Hans hustru stod model
Jesper Wung-Sung har sat sig for at finde ud af, hvem Vilhelm Hammershøi kone og foretrukne model, Ida, egentlig var. Det er blevet til den vellykkede roman »Kvinde set fra ryggen«. [Kort uddrag]
Vidunderlig roman: Jesper Wung-Sung formår at male og skrive kvinden
I sin bedste roman til dato skriver Jesper Wung-Sung sig elegant og famlende ind på motivet Ida Hammershøi. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
83/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Torben Weirup 10-03-2021
En bevægende roman
Romanportræt med den fine pensel
Hvad tænkte egentlig fru Hammershøi? Fin og reflekteret roman af Jesper Wung-Sung giver et bud på, hvordan kvinden med dansk kunsts mest beundrede nakke var – og hvordan hendes liv formede sig som model og kunstnerhustru [Kort uddrag]
Forfatteren Jesper Wung-Sung lykkes med på én gang at portrættere maleren Vilhelm Hammershøi, tidens andre kunstnere og at beskrive en kvindeskæbne fuld af længsler, kærlighed, selvbebrejdelser og usikkerhed. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
67/100
BØ
i Børsen
anmeldt af Line Rasmussen 12-03-2021
En levende fortælling
Historien om den berømte blege nakke hos Hammershøi
Ida Ildsted var hovedpersonen i Hammershøis liv og kunst. Men hvem var hun egentligt? Forfatter Jesper Wung-Sung har givet et indtagende bud herpå. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Bodil Skovgaard Nielsen 12-03-2021
Portrætkunst af øverste skuffe
Hammershøis muse får sit eget liv
Jesper Wung-Sung giver i sin nye roman ’Kvinde set fra ryggen’ stemme til Ida Hammershøi, den berømte malers hustru, så hun vrister sig fri af maleriet. Det er portrætkunst af øverste skuffe af en kvinde, hvis hud, hår og nakke er gået over i kunsthistorien. [Kort uddrag]
De fleste kender maleren Vilhelm Hammershøis utallige billeder af tomme lejligheder, hvor en kvinde med blottet nakke og sort kjole ofte er portrætteret bagfra. Men hvem er kvinden? I Jesper Wung-Sungs roman ”Kvinde set fra ryggen” lærer man Ida Hammershøi, født Ilsted, bedre at kende. [Kort uddrag]
Fremragende anmeldelse fra Anettes Litteratursalon
anmeldt 20-03-2021
En helt unik historie
Sproget er smukt, enkelt og helt igennem en nydelse at læse
Ikke lagt online
83/100
AB
fra anettesbookshelf
anmeldt 16-03-2021
Yderst velskrevet
En bevægende fortælling
Ikke lagt online
80/100
K
fra K's bognoter
anmeldt 13-07-2021
Vellykket roman
Jesper Wung-Sung: Kvinde set fra ryggen
Jesper Wung-Sung lykkes på fornem vis med at give en stemme til kunsthistoriens mest berømte ryg og nakke i dette velskrevne romanportræt af Ida Hammershøi, maleren Vilhelm Hammershøis kone og foretrukne model. [Kort uddrag]
Anmeldelse: Kvinde set fra ryggen af Jesper Wung-Sung
Denne smukke udgivelse med et af Vilhelm Hammershøis billeder af Ida på forsiden og delikat guldtryk kan kun virke indbydende at tage i hånden. [Kort uddrag]
Uanset om man er kunstinteresseret eller ej, har man formentlig hørt om Vilhelm Hammershøi; den dyreste danske kunstner nogensinde. De fleste kender også hans maleri af en kvinde set fra ryggen – men hvor mange kender egentlig kvinden på billedet? Jesper Wung-Sung har i sin nyeste roman vendt kvinden om og valgt at fortælle Ida Hammershøis historie. [Kort uddrag]
Ny roman: Ida Hammershøi fremstår levende og kødeliggjort
Det pibler frem med ord og fraser, der stammer fra datiden, og det synes ikke tvungent og påkrævet, men derimod naturligt, som om at dette gamle sprog er nutidigt for Wung Sung, når han skriver. Og det er måske det mest påfaldende og det mest magiske ved hans nye roman, Kvinde set fra ryggen. [Kort uddrag]
Hvem var kvinden, som var et yndet motiv i Vilhelm Hammershøis malerier? Det giver Jesper Wung-Sung sit suverænt vellykkede bud på i denne biografiske roman om Ida Hammershøi. [Kort uddrag]