Marco EffektenAfdeling Q #5af Jussi Adler-Olsen

Bare der ikke var et helt år til den næste

Alt er som det skal være hos Jussi Adler-Olsen. Alle bange anelser om hvorvidt han ville kunne holde det tårnhøje niveau, er lige til skraldespanden. Den femte historie i hans efterhånden verdensberømte krimiserie er 'stor og dramatisk' og af mere internationalt tilsnit end de tidligere fire romaner om Carl Mørck og Afdeling Q, men stadig med stor menneskelig varme og små pirrende spor til de tilbagevendende gåder, som der langsomt bliver åbnet op for fra bog til bog. Hovedplottet handler om den brutale sigøjner-despot Zola og drengen Marco, der med fare for sit liv flygter fra hans regime. Men også på samfundets top boltrer de onde sig og sammen med de velkendte karakterer og deres særheder er der også i denne omgang dømt 'yderst vellykket, varm og effektfuld spændingsroman.' [Kort referat]

Magtens ofre – og smykket fra Afrika

Som noget nyt er der blandet effektive thriller-elementer sammen med de grundlæggende krimigåder i denne femte Afdeling Q-roman, blandt andet en 'flere hundrede sider lang og udmattende menneskejagt på kryds og tværs, til lands, i luften og i vandet i København.' Sammen med hårrejsende skæbnefortællinger, en grundlæggende retfærdighedssans og en fandenivoldsk humor er alle elementerne i dette års Jussi-basker på plads. [Kort referat]

Hævnen er fed

Jussi Adler-Olsen leverer 'eminent underholdning' i denne krimithriller i international klasse. I denne femte ombæring er den traditionelle krimiopbygning nedtonet til fordel for mere fremtrædende thrillerelementer, som driver plottet fremad. Den 'tæskespændende' thriller handler først og fremmest om den 15-årige nomade Marcos flugt fra sin onde farbror og det tråd knytter forfatteren uden besvær til en dansk-afrikansk korruptionshistorie, som allerede ved romanens start har fået en dødelig udgang. Man mærker bag romanen 'et hjerte, der banker for det globale samfunds mindreårige tabere, og som drømmer en sød drøm om, at de, der stikker snablen i Afrikas honningkrukke, smager straffen.' [Kort referat]

Mainstreameffekten

Jussi Adler-Olsen skriver 'gyselig god mainstream' i et 'stærkt og stilsikkert sprog med masser af kløgt og cliffhangers.' Det er den slags, der sikrer millionoplag og veltilfredse læsere i hele den vestlige verden, men hvor ville det være storslået, hvis bogen havde lidt mere kant og forfatteren tilføjede lidt mere 'skævhed, vildskab og kratten i den faste skabelon og de pænt polerede overflader.' Så ville Jussi for alvor 'funkle blandt de højeste stjerner.' [Kort referat]

Cfqqugthondae(s+1)la(i+1)ddddddvdlogdmdntdja

Man skal lige sluge et par usandsynligheder, men det er let nok, når man alligevel er i gang med at råæde sig igennem Jussi Adler-Olsens femte Afdeling Q-krimi i store grådige hapser. Forfatteren er en mester i at smide cliffhangere ud og dernæst forlade situationen i adskillige kapitler før han vender tilbage. Den teknik deler han med mange andre spændingsforfattere; der hvor han virkelig er helt sin egen, er i humoren og så de beskrivelsen af det umage trekløver af gennemgående hovedpersoner, som holder til i kælderen under Politigården i København. [Kort referat]

Jussi Adler-Olsen har skruet en spændende krimi sammen

Carl Mørck og hans afdeling Q er ikke hovedpersonerne i denne Jussi Adler-Olsen-roman. Det er drengen Marco, hvis 'fortvivlede forsøg' på at undslippe en bande kriminelle med psykopaten Zola i spidsen, udgør historien hovedspor. Efterhånden flettes hans flugt sammen med 'et stort svindelnummer, der skal lempe op mod 150 millioner ud af ulandsbistanden til en pygmæstamme i Cameroun' og bogen kulminerer i en 'forrygende intens jagt, der næsten kun kan ende galt.' Det er med andre ord en yderst spændende krimi Jussi Adler-Olsen har skruet sammen. [Kort referat]

Carl er tilbage

Jussi Adler Olsen disker atter engang op med 'en velfungerende cocktail af mennesker, miljø og spænding' i denne Afdeling Q-krimi om drengen Marco, der flygter fra en klan af tyve og desperat forsøger at finde hjælp. Seriens tre gennemgående hovedpersoners indbyrdes spil og dialoger er en fornøjelse og det samme er den varme, som forfatteren altid omgiver sine romaners stakler og ofre med. [Kort referat]