Joy Delaney og hendes mand Stan lever på livets solside. Omgangskredsen misunder deres fire perfekte børn, velsmurte
familieimperium og evner på tennisbanen, og efter halvtreds års ægteskab og salget af deres tennisakademi kan de se frem til en gylden pension. Men lykken vender, da Joy forsvinder ud af det blå og rygterne begynder at svirre. For hvordan fik Stan et sår i hovedet? Og hvem var Savannah, den mystiske fremmede, der bankede på deres hoveddør en sen nattetime, kort før Joy forsvandt?
De fire Delaney-børn – Amy, Logan, Troy og Brooke – var tennisstjerner i deres egen ret, men som deres far har gjort klart for dem, havde ingen af dem det, der skulle til. Nu står børnene over for et tragisk dilemma, som truer med at ødelægge hele deres familie: Skal de anmelde deres mors mystiske forsvinden til myndighederne, selvom den hovedmistænkte er deres egen far? Søskendeflokken forstår pludselig, hvordan vores nærmeste er dem, der har størst magt til at ødelægge os.
Æblet falder ikke er en fængslende thriller med psykologisk dybde. Det er fortællingen om en familie i opbrud, skumle hemmeligheder og en frygtelig sandhed, som vil frem i lyset.
Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Æbler falder ikke" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 01-10-2022
En underholdende fortælling
Skeletter rasler i skabene, og dobbeltmoral trives i problematiske familierelationer
Amerikanske og australske krimier har fokus på skuffede forventninger, snæversynethed og traumatiserede familier. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
83/100
F
i Femina
anmeldt af Anna Møller 15-12-2022
En klassisk forstadsthriller
Mere end en forstadsthriller
Liane Moriarty må være en af de bedste til at beskrive et både stille og skurrende forstadsliv, hvor alle sladrer om hinanden, og de fleste familier bærer rundt på en hemmelighed eller to. Det er også tilfældet i den nye roman af den australske forfatter. [Kort uddrag]