Vinder af Glasnøglen 2012, Harald Mogensen Prisen 2012, DR Romanprisen 2012, Weekendavisens Litteraturpris 2011 og Danske Banks Debutantpris 2011
Ved fødslen har de syv børn en eneste ting til fælles: De kommer til verden på Rigshospitalets fødegang B, og de skal alle bortadopteres. I månederne efter finder frøkenerne på det berømte spædbørnehjem Kongslund nye familier til dem rundt om i Danmark, og de vokser op uden at ane det mindste om deres fortid. Men en af børnene bærer på en hemmelighed, som for enhver pris skal skujles, og da en ældre kvinde mange år senere findes død på en strandbred tæt ved børnehjemmet, og et anonymt brev opskræmmer nationens mest magtfulde ministre, eksploderer sagen: Har det hæderkronede børnehjem gennem et halvt århundrede dækket over rige og berømte danskeres sidespring og skjulte skandaler på højeste plan?
Det syvende barn er fortællingen om denne gåde - og om båndet mellem de syv børn, hvis liv kom til at hænge uløseligt sammen i de årtider, hvor velfærden kom til Danmark - fra 1960'erne frem til i dag.
Anmeldelser:
Årets positive overraskelse! En roman, der er så god, at man glæder sig til, man skal genlæse den. Rene Gummer, Weekendavisen
Underholdende og spændende, den er velskrevet og sprogligt fantasifuld med det strejf af pastiche, den gotiske stil lægger op til. Karen Syberg, Information
****** En fremragende roman. Vejle Amts Folkeblad
***** Erik Valeurs gribende og dramatiske debutroman (...) Det er bragende flot. Berlingske Tidende
***** Sjældent har jeg læst en bog med en så fint afstemt mosaikkunst som denne romandebut. Nordjyske Stiftstidende
***** Det syvende barn er en vidunderlig og indviklet roman om drab og menneskers reaktion på svigt og svindel. MetroExpress
+ Læs mere
Vi er stødt på 9 anmeldelser af bogen "Det syvende barn" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Årets positive overraskelse
Erik Valeur debuterer med intet mindre end en rigtig samtidsroman, der bæres frem af 'et ualmindeligt begavet plot' og rummer 'samfundsbeskrivelser så skarpe og somme tider vittige som Scherfigs'. Derudover er bogen blændende godt skrevet. [Kort referat]
Syv elefanter kom marcherende
”Bragende flot” komponeret opklarings- og skæbneroman af journalisten Erik Valeur. Historien om de syv børnehjemsbørn fra Kongslund børnehjem er ”gribende og dramatisk” og de sammenfiltrede tråde, der forbinder børnene, bliver løst op i en krimiintrige, der er præcist og stilsikkert timet. Erik Valeurs lange karriere som journalist og mediekommentator fornægter sig ikke, og den eneste lille researchfejl, som anmelderen kan finde, er så beskeden, at den på det nærmeste understreger, at forfatteren intet har overladt til tilfældighederne. [Kort referat]
Hæsblæsende flot debut
”En stort tænkt og smukt udført debut” fra Erik Valeur, som med romanens mord-optakt vækker læserens indre krimihund, men som i virkeligheden har skrevet ”en eksistentiel thriller.” Med sans for spænding og tempo afdækker han luns for luns den dystre sandhed bag et børnehjem i Skodsborg, som modtager økonomisk støtte fra samfundets spidser. Skildringen af børnehjemsbørnenes angstfulde opvækst står umådelig stærkt. [Kort referat]
Man gør børn fortræd
Erik Valeur debuterer med en muskuløs krimi, der "balancerer dygtigt mellem at være overlæsset og ualmindelig ferm", og som 'bider sig fast og bliver hængende' i læserens bevidsthed. Det samfundskritiske bid mister dog lidt af kraften på grund af forfatterens selvbevidste sarkasme. [Kort referat]
God og komplet usandsynlig
Fantasien overgår virkeligheden i Erik Valeurs debutroman, der er både "underholdende", spændende, "velskrevet og sprogligt fantasifuld". Det overordentlig usandsynlige plot afvikles med en sådan perfektion, og tillige indeholdt en alvorlig medie- og samfundskritik, at det ikke kan andet end at skabe respekt. [Kort referat]
Vilje til at se ind i mørket
Der er spænding, samfundskritik, psykologisk analyse og etisk diskussion i det 700 sider lange sammensurium af en debutroman. Et forsvundet børnehjemsbarn er omdrejningspunktet for det velgennemtænkte plot, der dog tynges af de manglende fravalg. [Kort referat]
Man gjorde børn fortræd
Erik Valeur opruller historien om en række bortadopterede børn med en grum skæbne. Plottet er indviklet, men forfatteren har styr på alle trådene og vikler dem flot ud. Bogen kræver sin tid, men det er en ’herlig tid,’ [Kort referat]