Historikeren Rikke Andreassen og forfatteren Merete Pryds Helle giver liv til en særlig gruppe kvinder, hvis tilværelser og indflydelse hidtil er blevet overset i historien.
Nogle smed korsettet, nogle fik deres elskerindes navn tatoveret, og nogle revolutionerede skolevæsenet. Andre levede hårde liv på bunden af samfundet som tvungne sexarbejdere – eller mageligt i toppen som ansete kunsthåndværkere. De var alle oprørere på hver deres måde, men fælles for kvinderne var, at de levede omkring år 1900 og var i forhold med andre kvinder.
Denne bog beskriver disse glemte kvinder i historien. Bogens fundament er et banebrydende stykke forskning af historiker og professor Rikke Andreassen. Hun har nægtet at acceptere manglen på homoseksuelle kvinder i danmarkshistorien, og gennem breve, dagbøger, billeder, kontaktannoncer og læge og politijournaler fremkalder hun en lang række kvindeskæbner, der gør os klogere på både kønnenes og Danmarks historie.
Foruden denne fængende historiske beretning løber der et fiktionsspor i bogen, forfattet af vinder af De Gyldne Laurbær Merete Pryds Helle, som sender en af virkelighedens personer på en sansemættet rejse til de steder, hvor homoseksuelle kvinder krydsede veje i datidens Danmark – fra dansesaloner over fotoateliers til hospitaler.
Kort sagt en spillevende bog, der vil ændre det historiske blik på kvinder og deres kærlighedsliv.
Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "De nye kvinder" i de 484 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Nanna Mik-Meyer 07-03-2025
En enestående bog
Kærlighed mellem kvinder
Merete Pryds Helle og Rikke Andreassen fortæller vellykket med en blanding af skønlitterær fortælling historisk research om livet for en særlig gruppe kvinder for mere end 100 år siden. Vi ikke bare får historien – vi mærker den. [Kort uddrag]
For mange spørgsmål forbliver ubesvaret. Man savner desuden et navneregister og en ordentlig bibliografi
Der var masser af kærlighed og sex mellem 1800-tallets kvinder
Kærlighedslivet for kvinder i 1800-tallet er i fokus i interessant ny bog, men der er en skævhed i fremstillingen, og særligt ét spørgsmål forbliver desværre ubesvaret. [Kort uddrag]