Alle, der formår at læse Zadie Smiths fjerde roman til ende, bør tildeles en udholdenhedspræmie
Den varme luft taler
Zadie Smith slog voldsomt igennem som 25-årig med en 'Dickensinspireret murstensroman, der følger en række britiske, jamaicanske og indiske familier i det nordvestlige London.' I sin fjerde roman er hun tilbage i London NW, men det stort anlagte, episke anslag er erstattet af et formeksperimenterende, modernistisk stream-of-consciousness-projekt, som i denne anmelders øjne falder helt til jorden. Romanens personer er de rene klicheer og en af de fire hovedfigurer har tilmed, og sært nok, ingen forbindelse til de øvrige tre. De 372 sider består mest af varm luft og er 'en langstrakt pine at komme igennem.' Desværre venter der ingen flidspræmie på sidste side. [Kort referat]