Ornitologiens historieEvolution, personbeskrivelser, idehistorie og fredningaf Johannes Erritzøe

I kraft af de brede historiske udviklingslinjer, som bogen følger, rummer den også beretningen om, hvordan overtro og gamle myter om flora og fauna langsomt glider i baggrunden til fordel for mere og mere videnskabeligt funderede betragtninger, og hvordan religiøse og metafysiske dogmer udfordres af evolutionsteorien, der manifesterer sig i midten af det 19. århundrede. Såvel Charles Darwin som Alfred Russel Wallace spiller en vigtig rolle i fremstillingen. 

Bogen kan læses som en beretning om den lange og snørklede sti, som ornitologerne har fulgt på deres vej mod en forståelse og accept af evolutionens betydning. Den kan også læses som en beretning om vejen hen imod en bedre forståelse af ansvaret for arternes mangfoldighed. Den henvender sig til alle, der interesserer sig for fugle og/eller for videnskabs- og idehistorie, dvs. til såvel den alment som den fagligt interesserede læser. 

Johannes Erritzøe (f. 1934) blev ved sin indmeldelse i 1947 Dansk Ornitologisk Forenings yngste medlem. Senere blev han uddannet som zoologisk konservator på Zoologisk Museum i København, og i 12 år var han boganmelderredaktør for DOFT. Hans interesse for især fugle har ført til over 80 artikler – de fleste videnskabelige – og fem engelsksprogede fuglebøger. University of Alaska Fairbanks tildelte i 2003 Erritzøe æresdoktortitlen. I 2009 blev Erritzøes House of Bird Research i Taps anerkendt som videnskabeligt institut af de danske myndigheder.