Cocktailklubben af Malene Dietz
38/100
Under middel
ifølge 3 anmeldere

Cocktailklubbenaf Malene Dietz

En stormende forelskelse fører den unge lægestuderende Cecilie til København, hvor hun får et jobtilbud, det er svært at takke nej til. Champagne, fester og dyre middage er pludselig en del af hverdagen, men alt for sent opdager hun, at medaljen har en bagside.

»Jeg bunder et lyserødt shot, før jeg med rystende hænder hælder lidt vodka op til fyren ved baren. Er nødt til at slå hjernen og kroppen på autopilot, hvis jeg skal gennemføre det her. Følelsen af at overskride mine egne grænser med syvmileskridt er overvældende, men også blandet med en underlig form for spænding, der sender bølger af adrenalin gennem min krop.«

Malene Dietz (født 1971) er uddannet cand.comm., forfatter, freelancejournalist, foredragsholder etc. Hun har en lang række fagbøger bag sig, blandt andre den prisbelønnede undervisningsbog Projekt Samfundsfag. I 2009 udkom hendes debutroman Duften af Kaffe.
De bedste priser:
Streaming-tjenesteAbonnementspris
Lyt gratis i 14 dage hos BookBeat

BookBeat tilbyder streaming af flere end 800.000 e- og lydbøger for kr. 59 om måneden. Basis-abonnemenetet er 20 timer om måneden, men BookBeat tilbyder også mere end 3 timers daglig lytning for kr. 129 om måneden.
Hent app'en til din smartphone, tegn abonnement og vælg frit blandt dine favoritter.

Cocktailklubben af Malene Dietz

Cocktailklubben

af Malene Dietz

Ebog (ePub), 253 sider

ISBN: 9788756700276

Udgivet 10-02-2011 af Politikens Forlag

3 boganmeldelser

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Cocktailklubben" i de 488 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

33/100
B
i Berlingske
anmeldt af Sarah Skarum 26-03-2010

Studenter på stiletter

Historien om studenter-prostitutionsmiljøet i København kan ikke finde ud af, om den vil være alvorlig eller sjov. Højst irriterende! Fortæl hellere den virkelige historie i stedet for "det her hønseri og ingentingshalløj pakket ind i stiletter og champagne." [Kort referat]

33/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Katrine Sommer Boysen 19-03-2010

En luksusluders bekendelser

Malene Dietz formår ikke at formidle en ellers relevant historie, om hvorfor studiner vælger et liv som luksusprostituerede, på interessant vis. Sproget halter, humoren kikser, og der er brugt alt for mange sider til det begrænsede emne. En mere alvorlig behandling af emnet kunne have løftet bogen over damebladsniveau. [Kort referat]

50/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Anna Pia Holmgaard 18-03-2010

Chick-lit - Sprækker i champagneidyllen

Cecilie, der er medicinstuderende, lever et fredeligt liv på Fyn, indtil hun møder den smukke Christoffer og følger velvilligt med ham til København. Her indser hun, at den gode hyre som bartender dækker over andet og mere end blot drinks. Lidt for urealistisk happy ending, men ok underholdning. [Kort referat]

Ikke lagt online