Det 13. spilaf Morten Sabroe

Når hævnen driver værket

Sabroe har skrevet en satirisk historie med farcelignende passager hvor hævnen driver værket for hovedpersonerne. Sabroe har sans for groteske situationer og har begået en rigtig god roman. [Kort referat]

Spring ud i intetheden

I et medrivende tempo udfolder Sabroe en thriller, der forløber i to intense handlinger. Hovedpersonerne er Arthur på 40 år og hans datter Sofia på 15, der senere vikles ind i et dødsensfarligt spil. Sproget er eminent og historien ekstremt gennemtænkt, samtidig med at redaktionen på Politikens forlag (der selv udgiver romanen) bliver offer for en ordentlig omgang latterliggørelse. [Kort referat]

Parodi og paranoia

Sortseeren Arthur Hellmann får nok og dræber sin kones elsker, redder sin datter fra en muslimsk fundamentalist og stikker af til Sydamerika. Moreten Sabroe formår at gøre sortsynet underholdende, men romanen vakler mellem satire, gys og spænding. [Kort referat]

Det trættende spil

Morten Sabroes roman ”Det 13. Spil” fungerer overhovedet ikke. Den virker tilfældigt sammensat, som om han absolut har villet have det hele til at passe ind i et bestemt skema. Hovedpersonen er flad og ligegyldig, og allermest virker det som om, at bogens eneste ærinde er at skælde Politiken huden fuld, uden at det er indlysende hvorfor. [Kort referat]

Tummelumsk thriller af Sabroe

Sabroe leger med genrekonventionerne i denne roman, hvor udgangspunktet er et plot om en mand, der forsøger at redde sin datter fra et farligt computerspil. Der er mange bolde i luften, men spillet er meget usammenhængende, og bogen er alt for længe om at komme i gang. [Kort referat]

Mærkelig Sabroe

Morten Sabroes nye roman er en rodet affære, hvor Sabroes talent for at fremstille knækkede skæbner desværre trumfes af et håbløst forsøg på at blande thriller-genren med ironi og finlitteratur. Hovedpersonen Arthurs detour, som indebærer radikale muslimer, stoffer, pistoler og død bliver utroværdig i bogens ufokuserede formål. [Kort referat]

Dårlig gyserfilm: Sabroes spilopper

Sabroes første livtag med krimigenren bliver forhåbentlig også det sidste: Bogen er som helhed usammenhængende, og især til sidst falder plottet simpelthen sammen i et tilsyneladende helt uredigeret virvar. Det ligner et fejlslagent eksperiment. [Kort referat]