Den nye borgerlige offentlighedStrukturændringer og deliberativ politikaf Jürgen Habermas
I 1962 udkom Jürgen Habermas’ første bog, Borgerlig offentlighed, der på baggrund af social- og begrebshistoriske undersøgelser diskuterede offentlighedens betydning for meningsdannelsen i liberale demokratier. Bogen blev hurtigt en af de store klassikere i det 20. århundredes sociologi og viste nye veje for historie- og socialvidenskaberne. Nu har internettet, de digitale medier og populismens trussel fået den 94-årige tyske stjernefilosof til at vende tilbage til sit gamle tema.
I sin nye bog beskæftiger han sig med de nye medier og deres platformsstruktur, der i stigende grad trænger de traditionelle massemedier – som udgjorde kernen i den gamle ‘borgerlige offentlighed’ – i baggrunden. Habermas mener, at det har graverende konsekvenser for den politiske debat og meningsdannelse, der i stigende grad foregår i lukkede, selvbekræftende kredsløb, hvor der ikke stilles høje krav til informationernes kvalitet og lødighed.
Alligevel insisterer tysk filosofis nestor på, at det ikke er en mulighed at give køb på oplysningstidens liberale idealer i en tid, hvor både den private integritet og det politiske demokrati er udfordret.
Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Den nye borgerlige offentlighed" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
67/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Nils Gunder Hansen 06-12-2023
Habermas ... er uforandret skarp i hovedet
Desværre temmelig svær at læse
Det kræver lidt arbejde at slå følge med den gamle herre
Den borgerlige offentlighed 60 år efter
Den 94-årige filosof og sociolog Jürgen Habermas er helt på omdrejningshøjde med nutidens demokratiske udfordringer i fortsættelsen på referenceværket ”Borgerlig offentlighed”, der udkom i 1962. [Kort uddrag]