Demokratiske samfund tillader eksistensen af ikke-demokratiske institutioner og bevægelser. Samtidig benytter demokratiske stater efterretningstjenester til at overvåge demokratiets fjender for at forhindre anslag mod den lovlige samfundsorden. Da efterretningstjenester ikke kan forudsige, hvorfra sådanne anslag vil komme, vil der være en tendens til, at overvågning og efterforskning er bredere, end man kan mene er berettiget. Disse forhold illustrerer to spørgsmål, der er omdrejningspunktet for denne bog: I hvilket omfang og på hvilke måder kan og bør demokratiske stater tage ikke-demokratiske midler i anvendelse for at beskytte demokratiet? Og hvornår er overvågningen af en sådan karakter, at man med rette kan sige, at borgernes retssikkerhed er truet?
Bogens bidrag tager udgangspunkt i den beretning om politiets efterretningsvirksomhed på det politiske område under Den Kolde Krig, der blev offentliggjort i sommeren 2009. Men hvilke resultater nåede Kommissionen frem til? Hvor var der enighed og uenighed mellem dens medlemmer? Hvorledes kan man opfatte Kommissionens resultater gennem et kritisk perspektiv? Hvilken værdi havde de mange a øringer? Hvor går grænsen for overvågning på det politiske område – og kan man overhovedet opstille en sådan grænse? Var der forskelle på overvågningen i Danmark, Norge og Sverige, og hvilke ligheder var der? Hvad med borgernes retssikkerhed? Og endelig: Hvad skal vi i det hele taget med undersøgelseskommissioner?
Bogen er skrevet af Jørn Bro, Jørgen Grønnegård Christensen, Knut Einar Eriksen, Morten Heiberg, Axel Kierkegaard, Johnny Laursen, Karl Molin, Regin Schmidt, Jens Vedsted-Hansen, Preben Wilhjem og Rasmus Mariager, der ligeledes har redigeret antologien.
+ Læs mere
Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Politik, historie og jura" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Den kontrollerede debat om PET
Bogen består af 'et kedelig opkog af PET-kommissionens rapport fra 2009', og man savner, i lyset af den tid der er gået, en 'fornyet refleksion over temaerne omkring efterretningstjenesten'. Bogen giver dog et hæderligt indblik i kommissionens arbejde for dem, der ikke lige overkommer at kaste sig over den originale rapport. [Kort referat]
PET-kommissionens private fest
Da PET-kommissionens rapport udkom i 2009, affødte den hård kritik for ikke at give et samlet billede af efterretningstjenestens virksomhed. Med denne bog om kommissionens forskning var der alle tiders mulighed for at invitere kritikerne til bordet, men ’det sker ikke.’ Bortset fra den tidligere venstresocialist, Preben Wilhjelm, er det kun vennerne, der er inviteret og det vidner om ’mangel på åbenhed og intellektuel pluralisme.’ [Kort referat]
