Den tyske nazisme og udviklingerne i Tyskland efter 1933 vakte ikke blot bekymring, men også fascination og beundring i og uden for Tyskland. Det gjaldt både i den brede befolkning, hvor mange lod sig imponere af det nazistiske regimes ydre præsentation og selvfremstilling, og blandt intellektuelle og videnskabsfolk, der anede muligheder i de projekter, som nazisterne satte i gang.
Formålet med denne bog er at undersøge, hvordan forskellige videnskabsfag og videnskabsfolk ved de danske universiteter reagerede på udfordringerne fra nazismen i perioden fra 1933 til 1945. Det drejer sig bl.a. om fag som medicin, jura, historie, germanistik og teologi, om forskere som germanisten Carl Roos, historikeren Aage Friis og fysikeren Niels Bohr, og om hvordan de universitetsstuderende, universitetet som institution og organisation og sider af kulturlivet forholdt sig til nazismen. Ambitionen er at give nye perspektiver på og et bredt overblik over de mangeartede udfordringer fra og reaktioner på nazismen og samtidig belyse institutionernes og de enkelte aktørers manøvrerum og interesser i perioden mellem 1933 og 1945 mere generelt.
Bogen indeholder bidrag af Christoph Cornelissen, Jens Holger Schjørring, Finn Aaserud, Henrik Kragh Sørensen, Lene Koch, Henrik Tjørnelund, Lars Schreiber Pedersen, Lasse Olufson, Palle Roslyng-Jensen, Niklas Olsen og Karl Christian Lammers.
Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Nazismen, universiteterne og videnskaben i Danmark" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
