For første gang fortælles Kamma Rahbeks liv i romanform. Med sin fabelagtige indlevelsesevne giver Maria Helleberg et portræt af en stålsat, følsom og intellektuel kvinde som går sine egne veje og bliver en del af helt unikt stykke Danmarkshistorie.
Pressen skriver:
»En fin og følsom skildring af dansk guldalders Kamma, der, skønt hun intet efterlod sig, lyser i kredsen af tidens berømtheder.« ***** – Anne Chaplin Hansen, Jyllands-Posten
»Selvfølgelig skal Maria Helleberg som vores fremmeste historiske romanforfatter i almindelighed og guldalderromanforfatter i særdeleshed skrive en roman om Kamma Rahbek … og selvfølgelig har hun skrevet en glimrende, med mellemrum decideret glitrende roman om Kamma Rahbek.« – Lars Bukdahl, Weekendavisen
»Maria Helleberg har tegnet et stærkt kvindeportræt af en usentimental og praktisk kvinde i kunstens verden.« **** – Lene Alsing, Jyske Vestkysten
»Den sætter gevaldig kulør på en guldaldertid, hvor ydre tab blev opvejet af indre storhed.« **** – Marianne Koch, Fyens Stiftstidende
»Hellebergs mestergreb er, at hun i et fængende og tidløst sprog skildrer Kammas livshistorie.« **** – Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet
»Bakkehusets Kamma i et helstøbt portræt … Med mere end 20 historiske romaner bag sig har Maria Helleberg opøvet en sikker evne til at variere stil og udtryksform i forhold til sin hovedperson.« – Vibeke Blaksten, Kristeligt Dagblad
»Hun burde skrive sine erindringer. Hun burde skrive, hvordan det var at leve som kvinde. Det nåede Kamma Rahbek desværre ikke, men gennem Maria Hellebergs levende portræt er hun kommet til sin ret.« **** – Maria Groes Eldh, Dagbladenes Bureau
**** – Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende
+ Læs mere
Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Kamma" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
I silhuet af Guldalderen
Maria Helleberg har skrevet en fiktionaliseret biografi over en overset kvindeskikkelse i den danske Guldalder-periode. Det er blevet til en fremragende roman, som man ønsker havde været på endnu flere sider. [Kort referat]
Kvinde i en æske på højkant
Maria Helleberg skildrer i denne glimrende, til tider næsten glitrende historiske portrætroman Oehlenschlägers svigerinde, Kamma Rahbek. "Helleberg har et særligt, skarpt blik for familierelationers intrikate krise- og kærlighedsvæv", og hun formår elegant og ubesværet at vække periodens indre og ydre rørelser til live for læseren. [Kort referat]
Bakkehusets Kamma i et helstøbt portræt
Kamma Rahbek havde i begyndelsen af 1800-tallet en betydelig position i dansk åndsliv som ’fødselshjælper for andres kreativitet.’ Det kan undre, at hun aldrig skrev andet end breve, men i det mindste har vi nu fået Maria Hellebergs velskrevne og indfølende bud på hvordan hendes litterære stemme kunne have lydt. ”Et helstøbt portræt.” [Kort referat]
Magnetisk madamme
Endnu engang leverer Maria Helleberg ”glimrende historisk underholdning” om en intelligent og selvbevidst kvinde, som tilkæmper sig en plads i historien selvom deres samtid favoriserer mænd. I et fængslende og tidløst sprog skildrer forfatteren Kamma Rahbeks liv i dramatiske punktnedslag og lader hende blandt andet gøre grin med Adam Oehlenschläger og opleve Københavns bombardement. [Kort referat]
På fornavn med guldalderkendisser
Maria Hellebergs historiske roman om Kamma Rahbeks liv og levned i 1800-tallets København, er en bog om og til kvinder: En historisk udgave af Se & Hør skrevet på automatpilot, hvor forfatterens trivielle holdninger alt for ofte og let gennemskueligt tillægges hovedpersonerne. Eneste men skal findes i Hellebergs vedkommende beskrivelser af Kammas psykisk syge mor, det indespærrede loftsmenneske - her mærker man, at der er noget på spil. [Kort referat]
Guldalderens store moder
Maria Hellebergs romanportræt af Kamma Rahbek knækker over på midten. Bogen begynder underskønt, sart og elegant, men adskillige af romanens og virkelighedens personer virker langt mere interessante end hovedpersonen og det står aldrig klart hvorfor Kamma Rahbek bliver en af guldalderens mest betydningsfulde kvinder – Maria Hellebergs version er i hvert fald ikke særlig fremtrædende. [Kort referat]